Den amerikanske centralbank hæver renten

Den amerikanske centralbank, FED, hæver renten med 0,25 procentpoint. Det betyder, at renten nu lyder på 0,25%-0,50%. Det er første gang på denne side af coronakrisen, at centralbanken hæver renten og første gang siden 2018.

Dagens ren­te­for­hø­jel­se er blot startskuddet på en lang række af ren­te­for­hø­jel­ser i år. Vi kan ved årets udgang nemt stå i en situation, hvor vi skal bruge begge hænder til at tælle ren­te­for­hø­jel­ser­ne i USA. Ifølge medlemmerne kan der være udsigt til, at renten hæves på samtlige af de resterende rentemøder i år. Og det vil blive fulgt op af yderligere forhøjelser i 2023 og 2024.

Forventningen hos centralbankens medlemmer ligger på, at renten hæves i alt 7 gange i år. Det vurderes ud fra det såkaldte dot-plot diagram, som viser medlemmernes individuelle forventninger til, hvor den ledende rente fra FED er i fremtiden. Me­di­an­for­vent­nin­gen er således 7 ren­te­for­hø­jel­ser i 2022 og yderligere 3-4 gange i 2023. Dog er det en ekstremt splittet centralbank, så signalet skal tages med et gran salt, da der er langtfra fælles enighed mellem medlemmerne om rentebanen.

Den amerikanske centralbank holder dermed benhårdt fast i den stramning af pen­gepo­li­tik­ken, som for alvor blev indledt sidste år. Det gør man til trods for øget geopolitisk uro med Ruslands invasion af Ukraine og turbulens på de finansielle markeder. Mod slutningen af 2021 droslede man ned i opkøbene, og de er nu her i marts endeligt afsluttet. Turen er så nu kommet til ren­te­for­hø­jel­ser, og samtidig åbner man op for reduktion i beholdning på et kommende rentemøde.

De danske renter er smittet af de højere amerikanske renter. Det mærker danske boligejere, hvor det har bidraget til, at renten på et fastforrentet lån er steget betragteligt gennem det seneste års tid. I dag lyder renten på et fastforrentet lån på 3%, mens det var 1,5% i december. For godt et år siden var renten helt nede på rekordlave 0,5%. Den højere rente gør det dyrere at købe bolig og påvirker isoleret set boligmarkedet negativt. På positivsiden stiller det visse eksisterende boligejere med fastforrentede lån i en position, hvor de kan skære af restgælden. Derfor bør den amerikanske centralbanks ren­te­be­slut­nin­ger også drage sig opmærksomhed fra mange danske boligejere.

Baggrunden for den strammere pengepolitik fra den amerikanske centralbank skyldes ikke mindst, at inflationen er braget i vejret. De seneste tal viser den højeste inflation i USA i 40 år, hvor vi skal tilbage til begyndelsen af 1980’erne for at finde en højere inflation. Også beskæftigelsen har pæn fart på. I årets to første måneder er knap 1,2 flere amerikanere kommet i arbejde, hvilket kommer i forlængelse af en be­skæf­ti­gel­ses­frem­gang på næsten 7 mio. i 2021. Ledigheden lyder i dag på 3,8% og er tæt på at vende tilbage til niveauet fra coronakrisen.