Amerikansk inflation holder sig over 8%

USA står aktuelt med de kraftigste prisstigninger i 40 år.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Nationalbanken har holdt sige ude af markedet

Nye tal fra USA viser, at inflationen rammer 8,3% i april. Det er højere end ventet, hvor der var ventet et fald til 8,1% fra 8,5% marts. I et historisk perspektiv skal vi tilbage til 1982 for at finde en lige så høj inflation, som tilfældet er i disse måneder.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen falder i april til 6,2% fra 6,5% i marts. Her var der også ventet et endnu større fald, så ker­ne­in­f­la­tio­nen overrasker ligeledes med at være højere end ventet.

USA står aktuelt med de kraftigste prisstigninger i 40 år. Inflationen trækker sig en smule i april, men det er fortsat forbavsende høje inflationstal. Den amerikanske økonomi har oplevet solide 16 måneders fremgang i beskæftigelsen, og det lægger sammen med årtiers høj inflation et massivt pres på den amerikanske centralbank om at stramme pen­gepo­li­tik­ken. Det er de også grundt i gang med, hvor en lang stribe af ren­te­for­hø­jel­ser blev skudt i gang i marts. Og det blev fulgt op i sidste uge med den største ren­te­for­hø­jel­se i mere end 20 år.

Den amerikanske centralbank hævede renten i marts med 0,25 procentpoint, hvilket var den første ren­te­for­hø­jel­se på denne side af coronakrisen. I sidste uge hævede de så renten med 0,50 procentpoint, hvilket var det største hop i renten siden 2000. Vi forventer at se centralbanken hæve yderligere me 0,50 procentpoint til de kommende møder, hvorefter der kommer yderligere en stribe af ren­te­for­hø­jel­ser på 0,25 procentpoint.

Den høje inflation har for alvor sparket gang i renterne, og det mærker de danske boligejere. Især de fastforrentede lån er påvirkede af, hvad der sker i USA og de amerikanske renter. I dag står vi på nippet til 4% på den faste boligrente. Det er en fordobling i forhold til årsskiftet, hvor renten lød på 2%. Skruer vi tiden tilbage til begyndelsen af 2021, var renten helt nede på 0,5%. Derfor er der alt mulig god grund til som boligejer eller overvejende boligkøber at kaste et blik på, hvad der sker på den anden side af Atlanten med den amerikanske inflation og renter.

Markederne reagerer i første omgang på de højere end forventede inflationstal med at sende renterne op. Den amerikanske 10-årige rente blive sendt retur op over 3% igen.

Relaterede artikler