261.000 nye jobs i USA

Beskæftigelsen i USA stiger 261.000 personer udenfor landbruget i oktober. Det er mere end den forventede jobfremgang på 195.000. Fremgangen i oktober tegner sig for 22. måned i træk med stigende beskæftigelse i USA. Men det er omvendt den svageste fremgang i de 22 måneder, hvor der i gennemsnit er kommet i omegnen af 500.000 personer i arbejde om måneden.

Der bliver stadig skabt masser af jobs i USA. Selvom amerikansk økonomi præsterer den sløjeste fremgang i beskæftigelsen i to år, så er det her mere end ventet. Samtidig bliver jobskabelsen i september også skruet endnu mere i vejret end først antaget. Ledigheden er tæt på sit laveste i et halvt århundrede, og efterspørgslen i økonomien er ramt af modvind i form af høj inflation og mærkbart stigende renter. Så det er egentlig imponerende, at det kan fortsætte.

Ledigheden stiger til 3,7% fra 3,5%. Her var der alene ventet en stigning til 3,6%. Trods stigningen er ledigheden ekstremt lav, hvor den i september var nede og ramme det laveste siden 1969. Det sker blot få år efter, at ledigheden var oppe og ramme 14,7% i begyndelsen af coronakrisen.

Lønningerne var i oktober 4,7% højere sammenlignet med for et år siden. Det er mindre end i sidste måned, hvor den lød på 5%. Løn­stig­nings­tak­ten ligger dog til den klart høje side. Lønudviklingen tiltrækker sig stor opmærksomhed i en tid, hvor inflation er det store om­drej­nings­punkt. Et tiltagende lønpres kan puste til inflationen og skabe en løn- og prisspiral, som risikerer at holde inflationen høj i en længere periode.

USA er ramt af den højeste inflation i 40 år, og det giver sammen med lønpresset samt den nær laveste ledighed i mere end 50 år pres på den amerikanske centralbank. Centralbanken strammer pen­gepo­li­tik­ken med de kraftigste ren­testig­nin­ger i næsten 30 år. Tidligere på ugen hævede centralbanken renten med 0,75 procentpoint. Det betyder, at renten nu lyder på 3,75%-4,00%, hvor den ledende rente ikke har været siden 2008.

Med danske briller er dagens tal interessante af flere grunde. USA er et af vores største eks­port­mar­ke­der og beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser. Fremgang, opbremsning og senere mulig tilbagegang i den amerikanske økonomi har potentialet til at smitte af på dansk økonomi. De danske boligejere har ligeledes god grund til at rette blikket mod USA. De massive ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank påvirker også renterne herhjemme. I dag ligger renten på et fastforrentet lån på 6%, hvor den ved årsskiftet hed 2%.