Skip til indhold

Tågen letter med dagens jobrapport

Dagens jobrapport kommer til at give den amerikanske centralbank lidt mere klarhed.

Facade På Højt Hus

I dag offentliggøres den nyeste jobrapport, og dermed får den amerikanske centralbank lidt mere klarhed. Nedlukningen har skabt en datatørke, hvor flere nøgletal blev aflyst eller udskudt, men nu begynder billedet gradvist at blive tydeligere.
 
Jobsituationen har vejet tungere end inflationen for Fed de seneste måneder, men centralbanken vurderer nu, at renten ligger omkring det neutrale niveau. Barrieren for nye ren­te­ned­sæt­tel­ser er højere, fordi Fed vurderer, at pen­gepo­li­tik­ken nu er mere balanceret. Inflationen ligger fortsat markant over cen­tral­ban­ker­nes målsætning, og netop in­f­la­tions­ud­vik­lin­gen bliver afgørende for, om døren kan holdes åben for gradvise ren­te­ned­sæt­tel­ser.
 
Efter tre ren­te­ned­sæt­tel­ser i træk har Fed på sit seneste møde gjort det klart, at tempoet fremover bliver langt mere gradvist. Den opdaterede dot plot viser kun én ren­te­ned­sæt­tel­se i 2026, hvilket understreger en mere afventende tilgang.
 
For aktiemarkedet er det bedste udfald af dagens jobrapport en positiv, men afdæmpet jobvækst: stærk nok til at undgå re­ces­sions­frygt, men svag nok til at give Fed argumentet for at fortsætte med gradvise lempelser. 

Relaterede artikler