Markant fald i inflationen i USA
Inflationen i USA tager et ordentligt hug ned. Det er nu den laveste inflation i knap 3,5 år.
Nye tal viser, at inflationen falder i USA til 2,5% i august fra 2,9% i juli. Det er et mærkbart fald, om end det var ventet. Inflationen toppen i 2022 omkring 9%. Kerneinflationen, som er fratrukket energi og fødevarer, var uændret i august på 3,2%. Dagens offentliggørelse er opgjort ved CPI-inflationen fra Bureau of Labor Statistics.
Inflationen i USA tager et ordentligt hug ned. Det er nu den laveste inflation i knap 3,5 år. Faldet i inflationen dog var ventet, eftersom priserne tog et ordentligt hug op i netop august sidste år, og derfor lå der den her basiseffekt og ventede med at fald i år. Samtidig var den månedlige ændring i kerneinflationen lidt højere end ventet. Derfor ser vi renterne faktisk stige en smule ovenpå de nye tal.
Døren til en rentesænkning fra den amerikanske centralbank bank i næste uge står åben. Der ligger også en dybt indgroet forventning i markederne til, at centralbanken sænker renten i næste uge. Spørgsmålet er mere med hvor meget. Vi tror på 0,25 procentpoint.
Næste rentemøde i den amerikanske centralbank er 18. september. Aktuelt er en rentesænkning fuldt ud indpriset. Det handler mere om hvor meget, de sænker med, hvor det lige nu tipper mellem en rentesænkning på 0,25 procentpoint og 0,50 procentpoint. Vi tror på en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint, men markederne har indpriset 30% sandsynlighed for, at det bliver den større af slagsen med 0,50 procentpoint.
De danske boligrenter på fastforrentede lån er allerede påvirket af udsigten til rentesænkninger i USA. Toppen renterne er i den grad skåret af, hvor renten på det fastforrentede lån med afdrag i dag lyder på 4% til en kurs over 99. Til sammenligning var kursen nede omkring 97 for omkring to måneder siden. Renten på fast rente har de senere år været oppe omkring 5%-6%.