Lidt højere inflation i eurozonen

Inflationen i eurozonen er blevet mere stædig, og dagens tal kommer lidt højere ud end ventet.

Slørede Personer I Modlys

Nye tal fra Eurostat viser, at inflationen i eurozonen steg i juli til 2,6% fra 2,5% i juni. Der var ventet uændret inflation. Inflationen i eurozonen toppede i 2022 med 10,6%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, stod stille i juli på 2,9%. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede i marts sidste år med 5,7%.

Inflationen i eurozonen er blevet mere stædig, og dagens tal kommer lidt højere ud end ventet. Det er dog ikke katastrofalt, og overordnet set kommet mere styr på inflationen, som er kommet markant tættere på målsætningen på de 2%. Den europæiske centralbank sænkede renten i juni for første gang siden 2019. Det er bestemt ikke umuligt, at de følger op med endnu en rentesænkning til september trods dagens lidt højere inflationstal.

ECB sænkede i juni renten for første gang siden 2019, men valgte som forventet at fastholde den ved deres seneste møde i juli. Flere økonomiske nøgletal har rettet sig en smule til det lidt bedre, mens inflationen har vist sig værende mere stædig på vej ned end tidligere. Det vidner dagens tal også om. Vi forventer dog uændret, at ECB leverer yderligere to ren­te­ned­sæt­tel­ser i år.

Renterne på især de variabelt forrentede realkreditlån herhjemme er påvirkede af inflationen i eurozonen og udsigten til ren­tes­ænk­nin­ger. Renterne i 2024 har overordnet set peget en smule ned understøttet af første rentesænkning fra ECB. Derfor er det også godt nyt for boligejere med variabel rente, at ECB og dernæst Nationalbanken så småt er begyndt at sænke renten. Det er dog lidt malurt i bægeret, at inflationen stiger i dagens tal, mens ker­ne­in­f­la­tio­nen står stille på lige under 3%.

Relaterede artikler