Lavere inflation i Tyskland

Tyskland står nu med den laveste inflation siden 2021. For første gang i tre år er inflationen under 2%.

Kvinde Og Mand Sidder Og Arbejder Foran Bærbar Pc

Inflationen i Tyskland falder i august til 1,9% fra 2,3% måneden før. Det er væsentligt lavere end ventet, eftersom der alene var ventet et fald til 2,1%. Det er samtidig den laveste inflation siden marts 2021. Inflationen toppede i efteråret 2022 på 8,8%.

Tyskland står nu med den laveste inflation siden 2021. For første gang i tre år er inflationen under 2%. Det er hammerpositivt, og samtidig tager ker­ne­in­f­la­tio­nen også et lille trin ned. Den lavere inflation har allerede givet ECB plads og rum til den første rentesænkning. Og der er med meget stor sandsynlighed flere på vej. Vi forventer næste rentesænkning om præcis to uger.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er korrigeret for priser på energi og fødevarer, falder til 2,8% fra 2,9% måneden før. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede i marts sidste år med 5,8%. Tallene er offentliggjort af det tyske sta­ti­stik­kon­tor, Destatis.

I morgen får vi de nyeste inflationstal for den samlede eurozone. Her ventes det ligeledes, at inflationen vil aftage. Inflationen er ved nærme sig den langsigtede målsætning på 2%, om end ker­ne­in­f­la­tio­nen fortsat mangler et stykke endnu. Men også den er på rette vej og har stabiliseret sig på under 3%. Det er tegn på, at inflationen er kommet langt mere under kontrol. Det signalerede ECB også i juni med den første rentesænkning siden 2019. Og der er udsigt til, at renten skal yderligere ned. Vi forventer yderligere to ren­te­ned­sæt­tel­ser inden året er omme, og at den første allerede vil komme i september.

Mange boligejere herhjemme har allerede mærket et lille rentefald. De fleste boligejere med allerkortest rentebinding fik en lidt lavere rente 1. juli. Det var første rentefald i to år til de pågældende boligejere, omend rentefaldet i sig selv var ret begrænset. Men de kan nu forhåbentligt se frem til yderligere rentefald ved næste ren­te­fast­sæt­tel­se til årsskiftet, hvis der kommer yderligere ren­tes­ænk­nin­ger fra ECB.

I kampen mod den tårnhøje inflation, forhøjede ECB renten gennem 2022 og 2023 ad 10 omgange fra rekordlave -0,50% til 4%. Indlånsrenten lyder nu på 3,75%.

Relaterede artikler