Inflation faldende i eurozonen

Den gode, nedadgående streak for inflationen fortsætter. Tilmed er kerneinflationen under 3% for første gang i to år.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Reviderede tal fra Eurostat viser, at inflationen faldt til 2,4% i marts fra 2,6% i februar. Det er en bekræftelse af de foreløbige tal, som Eurostat udkom med i starten af måneden. Inflationen toppede i 2022 med 10,6%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen falder samtidig til 2,9% i marts fra 3,1% i februar. Det er første gang ker­ne­in­f­la­tio­nen er under 3% siden marts 2022. Ker­ne­in­f­la­tio­nen toppede i sidste år med 5,7%.

Den gode og nedadgående streak for inflationen fortsætter. Ker­ne­in­f­la­tio­nen er tilmed nu under 3% for første gang i to år. Det er utrolig gode nyheder. Og det holder samtidig døren godt åben for rentesænkning fra ECB indenfor en overskuelig fremtid. Vi tror på ren­te­ned­sæt­tel­se i juni.

Udsigten til ren­tes­ænk­nin­ger vil smitte af på de danske boligrenter. Særligt de variabelt forrentede lån er påvirkede af renterne hos ECB, hvor de kraftige ren­testig­nin­ger nu er afløst af små rentefald. Boligrenterne er steget væsentligt gennem de seneste år, hvor de fleste boligejere med variabel rente havde en rente i negativ for to år siden, så lyder renten tæt på 4% i dag. Vi forventer, at renten vil falde yderligere gennem 2024, hvis ECB sænker renterne, som er vores forventning.

Relaterede artikler