Inflationen falder kraftigt i eurozonen

Nye tal fra Eurostat viser, at inflation i eurozonen falder til 9,2% i december fra 10,1% i november. Inflationen falder tilmed mere end ventet, da der ifølge Bloomberg var forventet et fald til 9,5%. Inflationen er nu faldet to måneder i træk, efter den toppede på 10,6% i oktober.

Kerneinflation, som er fratrukket energi- og fødevarepriser, stiger omvendt til 5,2% fra 5,0%. Der var ventet en stigning til 5,1%. Den høje kerneinflation er et vidnesbyrd om, at det ikke alene er energi og fødevarer, som har gjort det dyrere at være europæer, men altså et bredere omfang af europæernes forbrug.

Der er en lettelse af dimensioner, at inflationen bliver ved med at falde i eurozonen. Alt andet havde været en katastrofe. De nye tal giver krudt til troen og håbet om, at inflationen falder herfra. Dog stiger ker­ne­in­f­la­tio­nen igen og endda mere end ventet. Det er klart malurten i dagens bæger.

Lettelsen over de faldende inflationstal kommer samtidig med en erkendelse af, at inflationen stadig er vanvittig høj. In­f­la­tions­ud­sig­ter­ne er skrøbelige, hvor særligt energipriserne kan forårsage nye udfordringer. Den høje inflation har desuden allerede udhulet købekraften hos europæerne, og det vil bide på væksten i den europæiske økonomi. Det vil ramme Danmark, hvor den danske eksport til den europæiske økonomi beskæftiger op mod en halv million danske arbejdspladser.

Den europæiske centralbank, ECB, har hævet renterne massivt for at få den høje inflation under kontrol. I december droslede ECB dog ned for størrelsen på ren­te­for­hø­jel­ser­ne til 0,50 procentpoint mod tidligere 0,75 procentpoint. Derfor må dagens lavere inflationstal også levere et lettelsens suk hos den europæiske centralbank. ECB er dog ikke færdig med at hæve renterne, og den næste ren­te­for­hø­jel­se kommer om en måned. Her er der udsigt til, at renten forhøjes med yderligere 0,50 procentpoint, så indlånsrenten vil lyde på 2,5%. Så sent som i sommer lå renten i -0,50%.

De danske renter er i høj grad påvirket af, hvad der sker hos den europæiske centralbank. Den høje inflation og de højere renter hos ECB og Nationalbanken smitter i høj grad af på de variabelt forrentede lån. Op til årsskiftet fik omkring 200.000 danske boligejere fastsat ny rente på lånet, hvor renten steg fra omkring 0,50% til 2,90%. Det svarer for mange boligejere til flere tusinde kroner i ekstra månedlig ydelse på boliglånet.