Inflationen drøner ned i eurozonen

Nye tal fra Eurostat viser, at inflation i eurozonen falder til 6,9% i marts fra 8,5% i februar. Forventningen var 7,1% så dermed falder inflationen mere end ventet. Det er første gang i mere end et år, at inflationen er under 7%. Det er bestemt positivt, at inflationen i eurozonen falder for femte måned i træk. Det sker, efter den toppede i oktober med 10,6%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er fratrukket energi- og fødevarepriser, stiger i februar til 5,7% som ventet. Den høje kerneinflation er et vidnesbyrd om, at det ikke alene er energi og fødevarer, som har gjort det dyrere at være europæer, men altså et bredt udsnit af europæernes forbrug.

På overfladen drøner inflationen ned. Det er positivt og stort hak ved det. Men under overfladen gemmer der sig stadig grumme tal. Så begejstringen bliver hurtigt tøjlet. Nok er inflationen faldet de seneste fem måneder, men den er stadig vanvittig høj. Hertil har ker­ne­in­f­la­tio­nen langt fra sluppet grebet og bliver ved med at stige.

En stor del af faldet i inflationen i marts skyldes energipriserne, som skød massivt i vejret for et år siden. Den stigning falder ud af inflationen i de nye tal for marts. Så den kraftigt faldende inflation i marts er ikke resultat af, at priserne falder. Den er i stedet båret af basiseffekter fra sidste år, som falder ud af inflationen, og hvor priserne ikke stiger i samme høje fart som tidligere. Den månedlige prisstigning februar til marts lyder på 0,9%.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen er foreløbig forankret på et meget højt niveau omkring de 5%. Det er langt fra den pengepolitiske målsætning omkring 2%, og vi må forvente at den Europæiske Centralbank tager det alvorligt. Centralbanken er på ingen måde i sikker havn med målet om at bringe inflationen ned. Vi forventer, at der endnu ligger et par ren­te­for­hø­jel­ser og lurer fra den europæiske centralbank.