Eurozonens økonomi vokser

Økonomien i eurozonen vokser en smule igen. Det vidner om, at den stride modvind ikke har slået økonomien helt i stykker. Det sker tilmed efter, at man akkurat sneg sig udenom teknisk recession i vinters.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Eurostat viser, at Eurozonens økonomi voksede med 0,3% i 2. kvartal. Det er en bekræftelse af den første opgørelse. Det er den højeste vækst i tre kvartaler efter økonomien stod bomstille i 1. kvartal på 0,0% og skrumpede en smule i 4. kvartal 2022 med -0,1%.

Økonomien i eurozonen vokser en smule igen. Det vidner om, at den stride modvind ikke har slået økonomien helt i stykker. Det sker tilmed efter, at man akkurat sneg sig udenom teknisk recession i vinters.

Dagens tal handler dog også om, hvorvidt man ser glasset som halvt fyldt eller halvt tomt. På den ene side viser økonomien pæn mod­stands­dyg­tig­hed i lyset af den kraftige modvind fra høj inflation, stigende renter og økonomisk usikkerhed. På den anden side er det bestemt ikke prangende vækst, og der er udsigt til, at økonomien igen kan komme på skrumpetur henover efteråret.

De seneste tal for er­hverv­stil­li­den viser, at eurozonen igen kan læne sig op ad flad økonomisk vækst tenderende til skrumpende i 3. kvartal. Tilliden faldt senest til 48,9 og indikerer dermed økonomisk tilbagegang med en værdi under 50. Det er dog alene en indikation, som skal tolkes varsomt, særligt for en tid med større usikkerhed end normalt. Samtidig er vi kun halvvejs i 3. kvartalet, og meget kan ske endnu. Det er især industrien, som kæmper, mens ser­vi­ce­er­hver­ve­ne holder hovedet oven vande.

En stagnerende økonomi i eurozonen er ikke uden risiko set med danske briller. Mere end 50% af den danske eksport går til den europæiske økonomi og beskæftiger op mod en halv million danske arbejdspladser. Såfremt opbremsningen i den europæiske økonomi tager til, kan det ramme den danske eksport og danske arbejdspladser. Især den europæiske industri viser svaghedstegn, og det kan især ramme den danske vareeksport.

Relaterede artikler