199.000 nye jobs i USA

Beskæftigelsen steg med 199.000 personer i USA uden for landbruget i november. Der var ventet en stigning på 185.000, så beskæftigelsesfremgangen er større end ventet. Der var en lille nedrevidering i de to foregående måneder.

En stærk jobskabelse uden at gå gennem loftet. Men det er mere end ventet, og samtidig falder ledigheden igen. Arbejdsmarkedet viser kort fortalt stadig stærke takter i USA. Renterne sparkede op umiddelbart efter offentliggørelsen, men er faldet en smule tilbage igen.

Ledigheden falder til 3,7% fra 3,9%. Ledigheden er meget lav historisk set og ramte i foråret det laveste siden 1969 med 3,4%. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen for tre år siden.

Lønningerne i USA var i oktober 4,0% højere end året før. Det er lidt lavere end for en måned siden på 4,1%, men hvis lønstigningerne tager til, risikerer det at levere et fornyet pres på inflationen. Den månedlige lønvækst kom ud stærkere end ventet.

Den amerikanske centralbank er færdige med at forhøje renterne. Det modsiger dagens ellers ganske pæne tal som sådan ikke. Men næste spørgsmål er, om og hvornår de begynder at sænke renten. Markederne priser i øjeblikket den første rentenedsættelse ind i foråret 2024. Det mener vi, bestemt er en mulighed, men også at man nok tager lidt forskud på glæderne. Der er mange måneder til forår og mange nøgletal i vente, som hurtigt kan ændre på billedet. Som kortene er spillet lige nu, forventer vi den første rentenedsættelse i løbet af første halvår og tættere mod sommeren.

Med danske briller har dagens tal interesse. Den danske eksport til USA beskæftiger knap 100.000 danske arbejdspladser, og lavere tempo i amerikansk økonomi kan smitte af. Hertil betyder det en del for renteudsigterne. Særligt danskernes fastforrentede lån kan være påvirkede af bevægelserne fra USA, og de kraftige renteforhøjelser sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.