187.000 flere jobs i USA

Der er de mindste jobskabelser siden december 2020. Det er dog alligevel en pæn jobfremgang, og der har været uafbrudt fremgang i antallet af arbejdspladser i mere end to et halvt år. Samtidig er ledigheden hamrende lav og nær det laveste i mere end 50 år.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

Beskæftigelsen steg 187.000 personer i juli i USA uden for landbruget. Der var ventet en stigning på 200.000, så beskæftigelsen er en smule lavere end ventet. Beskæftigelsen har været uafbrudt stigende siden begyndelsen af 2021.

Ledigheden falder samtidig til 3,5% i juli fra 3,6% i juni. Ledigheden er historisk set ekstremt lav og ramte i foråret det laveste siden 1969. Til sammenligning steg ledigheden til 14,7% under coronakrisen.

Der er de mindste jobskabelser siden december 2020. Det er dog alligevel en pæn jobfremgang, og der har været uafbrudt fremgang i antallet af arbejdspladser i mere end to et halvt år. Samtidig er ledigheden hamrende lav og nær det laveste i mere end 50 år. Ganske imponerende for en tid først defineret ved høj inflation og svækket købekraft hos forbrugerne og ovenpå det mærkbart stigende renter.

Den amerikanske centralbank får noget at gruble over med dagens tal. Centralbanken har hævet renten 11 gange det seneste halvandet år for at få bugt med inflationen. Inflationen falder godt nok og jobskabelsen er aftaget. Men ledigheden er ekstremt lav og lønvæksten drager opmærksomhed. Potentielt stigende lønninger kan risikere at sætte fornyet fart på inflationen. Vi forventer ikke flere ren­te­for­hø­jel­ser fra den amerikanske centralbank, men det er på ingen måde givet, hvad centralbanken beslutter næste rentemøde i september.

Lønningerne i USA var i juli 4,4% højere end året før. Lønningerne begynder at indhente noget af det tabte terræn for de amerikanske arbejdere, hvor de amerikanske lønninger siden maj er steget hurtigere end for­bru­ger­pri­ser­ne. Dermed bliver amerikanernes købekraft ikke længere udhulet, men tværtimod langsomt indhentet. Det giver i første omgang mere luft i pri­va­tø­ko­no­mi­en for de amerikanske arbejdere, men hvis løn­stig­nin­ger­ne tager til, risikerer det at blive skubbet over i stigende priser overfor forbrugerne.

Den danske eksport til USA beskæftiger omkring 100.000 danske arbejdspladser, og tempoet i amerikansk økonomi har derfor potentialet til at smitte af på den danske økonomi. Hertil betyder centralbankens store fokus på ar­bejds­mar­ke­det også, at det vil være definerende for ren­teud­sig­ter­ne herfra. Det er særligt danskernes fastforrentede lån, som det kan påvirke. De kraftige ren­te­for­hø­jel­ser siden sidste år har bidraget til at sende renten på et fastforrentet lån op fra 2% sidste år til 5% i dag.

Relaterede artikler