Producentpriserne falder

Virksomhedernes omkostningspres letter, og samtidig bliver prisstigninger overfor forbrugerne mindre sandsynlige.

Industrien undveg markant tilbageslag i april

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at pro­du­cent­pri­sin­dek­set for varer faldt i januar med -1% i forhold til december. Dermed et pro­du­cent­pri­ser­ne faldet i 4 ud af de seneste 5 måneder.

Den årlige stigning i pro­du­cent­pri­ser­ne er dykket massivt det seneste halve år. I januar lå pro­du­cent­pri­ser­ne 10,5% højere i forhold til året før. For en måned siden lød det samme opgørelse på knap 10,6%. Selvom det alene er et meget lille fald den seneste måned, så har stigningen i pro­du­cent­pri­ser­ne mistet højde gennem det seneste halve år. Tilbage i august lå stigningen i pro­du­cent­pri­ser­ne på rekordhøje 38%.

Pro­du­cent­pri­ser­ne mister højde. Det er meget positivt for både virksomheder og forbrugere. Virk­som­he­der­nes om­kost­nings­pres letter, og samtidig bliver prisstigninger overfor forbrugerne mindre sandsynlige. Selvom de danske forbrugere fortsat oplever et prispres, så er udviklingen i pro­du­cent­pri­ser­ne med til at definere, at inflationen har nået toppen.

Der eksisterer dog fortsat et efterslæb i virksomheder, som forventer at hæve priserne. I detailhandlen er det fortsat næsten halvdelen af virksomhederne, som forventer at hæve priserne over de kommende tre måneder. Og for de virksomheder, som handler med fødevarer, er det næsten 70%. I industrien forventer 36% at hæve priserne de næste tre måneder, og 18% i ser­vi­ce­virk­som­he­der­ne.

Prispresset er stadig til stede overfor danskerne, selvom det løjer af. I januar faldt inflationen for tredje måned i træk til 7,7%. Det sker, efter inflationen ramt det højeste i 40 år med mere end 10% i oktober. Pris­stig­nin­ger­ne har gjort det omkring godt 35.000 kr. dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug.

Den årlige stigning i pro­du­cent­pri­ser­ne er især båret af højere råvarepriser. Rå­sto­find­vin­din­gen er steget med 57%. Fremstilling, som har den største vægt i pro­du­cent­pri­ser­ne er steget 9% sammenlignet med for et år siden. Omvendt ligger ener­gi­for­sy­nin­gen en smule lavere end for et år siden med et fald på -4%.

Pro­du­cent­pri­sin­dek­set viser udviklingen i priserne i de varer, som danske pro­du­centvirk­som­he­der sælger til andre virksomheder. Pro­du­cent­pri­ser­ne er en sammensætning af det, som sælges henholdsvis på det danske marked (hjemmemarkedet) og det udenlandske marked (eks­port­mar­ke­det).

Relaterede artikler