Inflationen falder

Endnu en bid er skåret af den tårnhøje inflation i februar. Det er glædelige nyheder på en råkold forårsdag.

ZEW-tilliden til tysk økonomi forbedres i februar, men mindre end forventet

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen herhjemme falder til 7,6% fra 7,7% i januar. Ved seneste top i oktober sidste år lød inflationen på 10,1%. Det er fjerde måned i træk, at inflationen falder.

Endnu en bid er skåret af den tårnhøje inflation i februar. Det er glædelige nyheder på en råkold forårsdag. Den høje inflation har trukket dybe spor i danskernes budgetter, og har gjort det næsten 35.000 kr. dyrere for en almindelig børnefamilie i et årligt forbrug. De seneste måneders faldende inflation falder derfor på et tørt sted for mange danskere. Inflationen er dog stadig alt for høj, og det helt store jubelbrøl er derfor svært at finde frem.

Der er bestemt også tidsler at finde i dagens tal, hvor også ker­ne­in­f­la­tio­nen, som ser bort fra energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er opgjort. Ker­ne­in­f­la­tio­nen stiger nemlig fra 6,6% i januar til 6,7% i februar. Den høje kerneinflation vidner i den grad, om at pris­stig­nin­ger­ne er bredt funderet i danskernes forbrug.

Vi forventer overordnet set, at inflationen vil falde gennem 2023, hvor en del faktorer vil bidrage til at trække ned. El- og gaspriserne er faldet markant siden sensommerens vilde højder, og danskernes budgetter er derfor ikke lige så hårdt ramt på den front, som man kunne have frygtet. Samtidig er de globale fødevare- og råvarepriser samt fragtrater faldet, og det kan lette prispresset hos danskerne. Hertil vil inflationen spise sig selv op med tiden. Det skyldes, at inflationen måles ved priserne i dag i forhold til for et år siden. Derfor vil de kraftige prisstigninger fra sidste år løbende falde ud af in­f­la­tions­op­gø­rel­sen i takt med, at vi bevæger vi os gennem året.

Der kan dog også gemme sig overraskelser på inflationens vej ned fra tinderne. Energipriserne har svinget en del rundt, og det kan ikke udelukkes, at de kan få en periode med pil op igen. I tillæg forventer mange virksomheder fortsat at hæve priserne i den kommende tid. Det gælder godt halvdelen af detailhandelen og godt 70% af butikkerne, som handler med fødevarer.

Relaterede artikler