Større fald i dansk økonomi end hidtil troet

Vi står på tærsklen til teknisk recession.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Dansk økonomi på grænsen til højeste vækst i 27 år

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk økonomi skrumpede med -0,5% i 1. kvartal. Det er et større fald end først antaget, som indtil nu har vist et fald i BNP på -0,1%. Tilbagegangen i dansk økonomi skyldes især eksporten, pri­vat­for­bru­get samt det offentlige forbrug. Omvendt trak investeringer op. Dansk økonomi ligger dog stærkt til og er gennem de seneste fire kvartaler vokset med imponerende 6,2%.

Av, den gør lidt ondt den her. Dansk økonomi skrumpede mere end hidtil troet i 1. kvartal, og både eksporten og forbruget trækker ned. Det har i sandhed også været en vanvittig tumultarisk tid. Kvartalet bød på alt lige fra cor­o­na­ned­luk­ning i januar, neddrosling i sund­heds­om­rå­det i februar og markant øget usikkerhed i marts med Ruslands invasion af Ukraine.

Vi står på tærsklen til teknisk recession. Udfordringerne tårner sig op for dansk økonomi, og risikoen for yderligere nedgang er så absolut til stede. For­bru­ger­til­li­den er historisk lav, og er­hverv­stil­li­den har senest også fået stryg. Prisstigninger bider på både forbrugere og virksomheder. Det vil ramme pri­vat­for­bru­get, som allerede i årets første kvartal begyndte at halte. Og samtidig er eksporten og in­ve­ste­rin­ger­ne også i risiko for at blive ramt med den markant forøgede usikkerhed efter Ruslands invasion af Ukraine.

Pri­vat­for­bru­get står for op mod halvdelen af dansk økonomi. Hvis forbruget oplever tilbagegang, vil det derfor også give genlyd i den brede økonomi. En stor udfordring for pri­vat­for­bru­get er lige nu, at danskerne oplever de kraftigste pris­stig­nin­ger­ne siden 1983. Priserne stiger lige nu hurtigere end indkomsterne, og det udhuler danskernes købekraft. Netop pri­vat­for­bru­get har spillet en afgørende rolle i vejen ud af coronakrisen, men vi ser på ingen måde samme fremgang forude trods rekordhøj beskæftigelse.

Det bliver en svær tid for dansk økonomi. Men trods udsigten til væsentligt sværere tider, er vi nogenlunde fortrøst­nings­ful­de. Vi er kommet fornuftigt ud af startblokken i den første del af 2022, og det giver et godt udgangspunkt til den kommende tids modvind. De danske forbrugere står stærkt med den højeste beskæftigelse nogensinde og massive opsparinger. Vi forventer, at dansk økonomi ender med vækst på omkring 3,5% i år. Det vil i sig selv være en høj vækst. Men i det ligger der dybest set en stillestående økonomisk vækst gennem 2022, hvor det skyldes stærke fremgang i 2021, som leverer et stort overhæng til 2022.

BNP er et væsentligt tal for økonomien, men skal altid tages med et god portion salt og kan ikke stå alene som pejlemærke. Andre økonomiske nøgletal viser dog helt samme tem­pe­ra­tur­må­ling i årets begyndelse med pæn fart på, hvor blandt andet beskæftigelsen stiger og rammer nye rekorder.

Relaterede artikler