Ledigheden fald i august

Dagens tal peger på et køligere tempo på det danske arbejdsmarked.

Lisette Rosenbeck ChristensenSeniorøkonomlrch@al-bank.dk38 48 47 60
Beskæftigelsen brager op i ny rekord

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige falder med 1.200 personer i august. Det betyder, at antallet af bruttoledige nu lyder på 77.300 fuld­tids­per­so­ner. Ledigheden er stadig rigtigt lav set i historisk sammenhæng. For et år siden var der knap 98.000 ledige i Danmark, som i coronakrisen toppede på næsten 158.000 personer.

Le­dig­heds­pro­cen­ten forblev uændret på 2,7% i august. Det er en anelse højere end den seneste bund på 2,5% fra foråret, som var meget tæt på lavpunktet på 2,4% fra 2008. Det er meget tæt på lavpunktet fra 2008, som bundede i 2,4%. Før coronakrisen lød ledigheden på 3,6% og toppede undervejs i krisen på 5,5%.

Ledigheden faldt en anelse i august. Faldet i ledigheden er dog betydelig mindre end de fald, vi har set gennem de seneste to år. Og dagens tal peger derfor på et køligere tempo på det danske arbejdsmarked. Det hænger sammen med, at inflationen har ramt det højeste i næsten 40 år, og tilliden til den økonomiske situation er dykket fra både forbrugere og virksomheder.

Dagens fald skal dog ses i lyset af, at antallet af jobparate nytilkomne ukrainske flygtninge faldt med 500 i august til 5.600. De tæller derfor med i den danske le­dig­heds­sta­ti­stik og modtager kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. Det betyder også, at den underliggende ledighed er faldet en anelse mindre i august.

Flere ting peger dog på at tempoet langsomt er på vej ud af det danske arbejdsmarked. Faldet i ledigheden er betydelig mindre end de fald, vi har set gennem de seneste to år, og beskæftigelsen faldt i juli for første gang i 18 måneder. Samtidig er antallet af nye jobopslag faldet gennem de seneste måneder. Det lavere tempo på ar­bejds­mar­ke­det er dog lagt fra ensbetydende med, at bunden går ud af ar­bejds­mar­ke­det. For vi kommer fra et ekstremt stærkt sted med en historisk høj beskæftigelse og meget lav ledighed.

Udfordringerne tårner sig op for dansk økonomi. Inflationen er den højeste i 39 år, for­bru­ger­til­li­den er rekordlav, renterne tordner i vejret og modvind fra udlandet banker meget snart for alvor på døren til dansk økonomi. Der er ingen tvivl om, at vi går et svært efterår og vinter i møde, men positivt er det, at vi rammer vinterens udfordringer fra et stærkt udgangspunkt.

Relaterede artikler