Industrien i imponerende fremgang

Det skal dog fremhæves, at den seneste fremgang især skyldes medicinalsektoren.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Største fald i eksporten siden finanskrisen - men medicin dulmer slaget

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den danske in­du­stri­pro­duk­tion steg 1,1% i april. Det betyder, at in­du­stri­pro­duk­tio­nen er steget konstant gennem månederne i 2022 og samtidig slår produktionen ny rekord. Sammenligner vi årets fire første måneder med samme periode sidste år, så er in­du­stri­pro­duk­tio­nen vokset med imponerende 13%.

Den danske industri bliver ved med at imponere, selvom der er massiv modvind fra flere kanter. Rekordmange virksomheder i industrien melder om mangel på materialer, udstyr og arbejdskraft. Samtidig står man med højere pro­duk­tions­om­kost­nin­ger fra de højere energipriser og råvarepriser samt en tilføjet usikkerhed med krigen i Ukraine. Men ved første øjekast preller det altså foreløbig af på industrien set under ét, som bare buldrer afsted og slår nye rekorder.

Det skal dog fremhæves, at den seneste fremgang især skyldes me­di­ci­nal­sek­to­ren. Bryder vi ned i underbrancher, så var der tilbagegang i 7 ud af 12 underbrancher i industrien i april. Derfor kan noget tyde på, at de aktuelle udfordringer er med til at bide visse dele af industrien i haserne. De kommende måneder bliver ekstremt interessante at følge.

65% af virksomhederne i industrien melder om, at mangel på materialer og udstyr aktuelt er pro­duk­tions­be­græn­sen­de. Det er aldrig tidligere målt så højt. Der er pres på den internationale økonomi med udfordrede for­sy­nings­kæ­der i forlængelse af genopretning ovenpå coronakrisen, cor­o­na­ned­luk­nin­ger i Kina og senest krigen i Ukraine. Hertil melder 43% af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, hvor der er pres på det danske arbejdsmarked med rekordhøj beskæftigelse og laveste ledighed siden 2008.

De stærke takter i begyndelsen af 2022 kommer i forlængelse af et ekstremt stærkt 2021 også. Den danske industri har formået af løfte produktionen med imponerende 20% i forhold til før coronakrisen, som ellers begyndte med et tilbageslag for industrien, ligesom vi så det i mange andre brancher.

Ser vi på årets fire første måneder som helhed sammenlignet med samme periode sidste år, så er produktionen øget i 8 i af 12 underbrancher. Især medicin er stormet frem med voldsomme 30%, og netop me­di­ci­na­lin­du­stri­en udgør en stor del af den danske industri. Men også uden medicin er industrien gået frem og steget med 7% i forhold til sidste år.

Relaterede artikler