Gå til indhold PrivatErhvervUnderskriftsrum Gå til navigation
Gæsterne strømmede rekordmeget til danske hoteller i august

Gæsterne strømmede rekordmeget til danske hoteller i august

10. oktober 2022
Gå til nyhedsoversigt

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i august var 2,31 mio. overnatninger på hotellerne herhjemme i august. Det betyder, at hotelovernatningerne slår månedsrekord i august.

I 2022 har 6 ud af 8 måneder budt på overnatningsrekord for de danske hoteller. Der har derfor aldrig været så mange hotelovernatninger før i årets første 8 måneder, som er der har været i år. Indtil videre har året budt på 12,5 mio. overnatninger, og det er næsten 7% flere end ved seneste top i 2019.

De danske hoteller havde godt gang i check-in skranken i august. Det blev nemlig til rekordmange august-overnatninger, som især nyder godt af, at de udenlandske gæster igen strømmer til landet, mens de danske overnatninger også stadig ligger på et meget højt niveau.

Det er dog ikke lutter lagkage for hotellerne. Lidt mere end halvdelen af hotellerne melder, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft i den seneste rundspørge fra september. Det er markant højere, end vi så før coronakrisen, men dog også aftagende i forhold til tidligere på året. Herudover rammes hotellerne, i lighed med andre virksomheder, af stigende udgifter til bl. a. energi ligesom også den stigende usikkerhed om fremtiden kan indvirke på hotellernes fremtidsudsigter.

Også antallet af overnatninger på landets campingpladser, feriecentre og vandrerhjem klarer sig godt i august. For vandrerhjem er der også tale om månedsrekorder i august, mens de øvrige overnatningssteder også klarer sig ganske godt.