Forbrugerpriserne sætter tempoet op - stiger med højeste hastighed i 13 år

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de danske for­bru­ger­pri­ser steg med 4,3% i januar i forhold til samme måned for et år siden. Det er et en markant stigning sammenlignet med in­f­la­tions­tak­ten i december, som lød på 3,1%.

Danskerne oplever lige den kraftigste stigning i for­bru­ger­pri­ser­ne siden midten af 2008, hvor den var højere i blot en enkelt måned på 4,4%, som vi altså blot er et mulehår fra. Ser vi bort fra august i 2008, så er for­bru­ger­pris­stig­nin­ger­ne aktuelt de højeste siden 1989. Stigningen i for­bru­ger­pri­ser­ne tog for alvor fart i efteråret og sætter altså nu højeste fart i mere end 13 år. For et år siden steg for­bru­ger­pri­ser­ne blot 0,6%, så der er tale om et markant løft i inflationen. 

En børnefamilie skal i dag bruge op mod 20.000 kr. mere for at købe de samme varer og tjenester i forhold til for et år siden. Der er for mange danskere tale om en mærkbar stigning i udgifterne. Det afhænger dog i sidste ende af, hvordan familiens forbrug er skruet sammen og flek­si­bi­li­te­ten til at finjustere de dele af sit forbrug, som er steget mest i pris. Det er især energi, som driver pris­stig­nin­ger­ne.

Det er særligt elektricitet, brændstof og gas, som driver de højere priser. Generelt er de højere priser for danskerne primært drevet af prisstigninger på varer, som i januar er steget med 6,6% i forhold til samme måned sidste år. Også priserne på tjenester stiger, men med en væsentlig langsommere hastighed. Har var priserne i januar kun lige på den gode side af 2% højere i forhold til sidste år. 

Vi forventer, at danskernes går en tid i møde, hvor et bredere udsnit af forbruget vil blive ramt af højere priser. Ligesom det er dyrere at være dansker med højere energipriser, så er det også dyrere at være virksomhed. Det betyder, at en del virksomheder forventer at hæve priserne over de kommende tre måneder. I omegnen af 4 ud af 10 de­tail­for­ret­nin­ger forventer højere priser, og samme billede gør sig gældende i industrien.

Presset påvirker virk­som­he­der­nes pro­duk­tions­om­kost­nin­ger, hvor pro­du­cent­pri­sin­dek­set er steget med 33% i forhold til for et år siden. Det ser vi smitte af i form af højere priser for forbrugerne i sidste led. Omvendt vil en del af priseffekten fra de højere energi- og råvarepriser falde senere på året. Samlet forventer vi, at inflationen falder i den sidste halvdel af året, men stabilisere sig på et højere niveau end før coronakrisen på omkring 2%.

Vi skal i høj grad kaste blikket udenfor landets grænser for at finde årsagerne til de højere for­bru­ger­pri­ser. Hoppet i inflationen skyldes blandt andet en eksplosion i energipriserne, globale flaskehalse samt et spring i råvarepriser og fragtpriser. Vi ser endnu ikke tegn på kraftige stigninger i lønnen, løntallene er efterhånden gamle og kommer til at drage sig stor opmærksomhed i den kommende tid. Det danske arbejdsmarked er aktuelt presset, hvor virksomhederne i tiltagende grad melder om mangel på arbejdskraft. Såfremt det sætter sig i løndannelsen, kan det også skubbe yderligere til for­bru­ger­pri­ser­ne.