Forbrugerpriserne i nyt hop

Prisstigningerne har tilmed med overvejende sandsynlighed ikke toppet.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Sådan var danskernes forbrug sammensat før krisen

For­bru­ger­pri­ser­ne tager et nyt trin op. De danske for­bru­ger­pri­ser steg 5,3% i februar i forhold til samme måned for et år siden. Det er en ny stigning i inflationen, hvor den i januars lød på 4,9%. For blot et år siden var inflationen på 0,5%. Det viser nye tal over det EU-harmoniserede for­bru­ger­pri­sin­deks fra Danmarks Statistik og Eurostat.

Inflationen er drønet op og slår med dagens tal ny rekord i statistikkens historie, som daterer sig tilbage til 1997. Kaster vi blikket på Danmarks Statistiks egen opgørelse over for­bru­ger­pri­ser­ne, så er der tale om den højeste inflation for danskerne siden 1989.

Danskerne mærker nogle voldsomme prisstigninger i den her tid. Det bider gevaldigt på hus­hold­nings­bud­get­ter­ne, og det er især elektricitet, gas og brændsel som trækker flere kroner ud af hus­hold­nin­ger­ne. Energi er kort og godt blevet dyrere og det rammer danskerne her og nu.

Pris­stig­nin­ger­ne har tilmed med overvejende sandsynlighed ikke toppet. Priserne på energi fik nye vinger på efter Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner, og det vil påvirke den kommende tids inflationstal. Samtidig er energi og råvarer også blevet dyrere for virksomhederne, og en hel danske virksomheder forventer derfor også at sætte priserne op overfor danskerne. Det vil resultere i mere bredspektrede prisstigninger for danskerne.

Virk­som­he­der­nes pro­du­cent­pri­ser ligger hele 31% højere end for et år siden, hvor det også her især er energi og råvarer, som gør livet dyrere for danske virksomheder. Det kommer de danske forbrugere til at opleve ved, at flere virksomheder vil hæve priserne over den kommende tid. I februar svarede næsten halvdelen af de­tail­virk­som­he­der­ne, at de forventer at hæve priserne over de kommende tre måneder. I industrien er det 35%. Og virksomhederne er vel at mærke blevet spurt inden den nye kraftige stigning i energipriserne i marts. Vi forventer derfor, at andelen af virksomheder som ser ind i at hæve priserne vil stige yderligere.

Det kraftige hop i inflationen skyldes ikke mindst energipriserne. Men også globale flaskehalse, et spring i råvarepriser og høje fragtpriser påvirker for­bru­ger­pri­ser­ne. Vi ser endnu ikke tegn på kraftige stigninger i lønnen. Det danske arbejdsmarked er aktuelt presset, hvor virksomhederne i tiltagende grad melder om mangel på arbejdskraft. Såfremt det sætter sig i løndannelsen, kan det også skubbe yderligere til for­bru­ger­pri­ser­ne.

Relaterede artikler