Færrest langtidsledige i 13 år

Det er ekstremt glædeligt, at langtidsledigheden bliver ved med at dale.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
1.500 meldte sig ledige 2. juli - det store efterskælv er foreløbig udeblevet

Friske tal fra Jobindsats viser, at antallet af langtidsledige personer falder for 14. måned i træk, når vi tager højde for sæson. I juni skrumpede køen af langtidsledige med knap 1.200 personer. Langtidsledige er her defineret ved, at man har været ledig i mindst 80% af tiden indenfor de seneste 12 måneder.

Med det seneste fald er lang­tids­le­dig­he­den nu nede på 16.373 personer i Danmark. Det er det det laveste siden 2009. Vi skal ikke andet end tilbage til foråret sidste år, hvor coronakrisen havde sendt lang­tids­le­dig­he­den op over 42.000 personer. Det er dermed tale om et gedigent fald på blot lidt over et år.

Det er ekstremt glædeligt, at lang­tids­le­dig­he­den bliver ved med at dale. Kort og godt en fremragende nyhed. Mange af dem, som er længst væk fra ar­bejds­mar­ke­det, er simpelthen kommet ind på ar­bejds­mar­ke­det igen. Det er først og fremmest godt for den enkelte, som i en længere periode har været væk fra ar­bejds­mar­ke­det og også godt for dansk økonomi, hvor det bidrager til at imødekomme noget af det pres på ar­bejds­mar­ke­det med meldinger om mangel på arbejdskraft.

Den generelle ledighed er omvendt steget de seneste måneder. En del af en stigning er dog drevet af, at ukrainere melder sig på det danske arbejdsmarked, hvor visse ender direkte i le­dig­heds­sta­ti­stik­ken til at begynde med. Derfor er lang­tids­le­dig­he­den i øjeblikket en glimrende indikator på, at der fortsat er godt gang i det danske arbejdsmarked.

Beskæftigelsen slår den ene rekord efter den anden. I 16 måneder i streg er beskæftigelsen steget med i alt imponerende 192.000 personer, og det har også sendt mange langtidsledige i arbejde. Dansk økonomi står dog overfor en anden virkelighed nu. Prisstigninger bider på forbrugernes pengepunge og virk­som­he­der­nes budgetter. Samtidig er usikkerheden skruet i vejret med Ruslands invasion af Ukraine, som kan presse eksporten og in­ve­ste­rin­ger­ne. Det kan også ramme ar­bejds­mar­ke­det, og vi forventer, at efterspørgslen efter arbejdskraft damper af. Faldet i lang­tids­le­dig­he­den vil bremse markant op og risikerer også at stige for en periode.

Relaterede artikler