Færre ledige

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af ledige faldt med 1.825 personer i september, når der tages højde for sæson. Det betyder, at antallet af bruttoledige nu lyder på 74.500 personer. Ledigheden er faldet i to måneder i træk og befinder sig på et meget lavt niveau historisk set. For et år siden var der mere end 92.000 ledige i Danmark, og under coronakrisen toppede antallet omkring 158.000 ledige.

Le­dig­heds­pro­cen­ten falder til 2,5% fra 2,6% for en måned siden. Det er tæt på lavpunktet i 2008, hvor ledigheden bundede i 2,4%. Før coronakrisen lød ledigheden på 3,6% og toppede undervejs på 5,5%.

Wow, ledigheden er snublende tæt på lavpunktet i 2008. Ar­bejds­mar­ke­det bliver ved med at præsentere flotte tal for os, hvor ledigheden falder og beskæftigelsen slår nye rekorder. Det sker til trods for den massive modvind, som har ramt dansk økonomi. Inflationen er på sit højeste i 40 år, for­bru­ger­til­li­den er rekordlav og renterne buldrer i vejret. Dagens tal er et meget klart vidnesbyrd om, at ar­bejds­mar­ke­det fortsat står meget stærkt.

De seneste tal for beskæftigelsen viser, at der kom mere end 10.000 flere i arbejde i august. Det betyder, at der gennem det seneste halvandet års tid er kommet mere end 200.000 flere i arbejde i Danmark, og det får ledighedskøen til at skrumpe. Der er i dag 2.967.000 lønmodtagere i arbejde i Danmark, som er ny rekord.

Vi forventer, at tempoet på ar­bejds­mar­ke­det vil bremse kraftigt op. De imponerende tal for beskæftigelsen og ledigheden kommer kort sagt ikke til at fortsætte. Modvinden til den danske økonomi peger på, at tempoet på ar­bejds­mar­ke­det vil køle af med faldende beskæftigelse og flere ledige. Vi ser også, at antallet af stil­lings­op­slag er faldet syv måneder i træk, og det viser, at der ikke længere er lige så stor efterspørgsel på arbejdskraft som tidligere. Vi møder dog udfordringerne fra et ekstremt stærkt udgangspunkt med rekordhøj beskæftigelse og historisk lav ledighed.

Den kraftige inflation trækker købekraft ud af de danske forbrugere, hvilket vil ramme pri­vat­for­bru­get. Pri­vat­for­bru­get står for næsten halvdelen af den danske økonomi og har derfor også en del at sige for udviklingen på ar­bejds­mar­ke­det. Derudover risikerer eksporten, som beskæftiger omkring 900.000 danske arbejdspladser, også at blive ramt som følge af økonomisk tilbagegang udenfor landets grænser.