Detailsalget steg i april

Salget i detailbutikkerne kan dog på ingen måde hamle op med sidste år.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61
Detailsalget falder for tredje måned i træk

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget steg med 1,7% i april, når der korrigeres for prisudvikling, sæsonudsving og handelsdage. Det er første gang i tre måneder, at detailsalget formår at stige efter to måneder med faldende omsætning. Detailsalget bevæger sig overordnet set lettere sidelæns i denne tid og har gennem de seneste tre måneder ligget blot 0,2% lavere end i de foregående tre måneder.

Det er ret imponerende, at detailsalget bevæger sig mere eller mindre sidelæns bevægelse med tanke på, at detailhandlen står i en ny virkelighed med en række af udfordringer. Danskerne er aktuelt ramt af de kraftigste prisstigninger siden 1980’erne, hvor især højere energipriser kræver flere kroner af danskerne. Det lægger beslag på, hvor meget der reelt kan købes i de­tail­bu­tik­ker­ne, og vi har meget tydeligt set det ramme for­bru­ger­til­li­den, som er drønet ned i det laveste nogensinde. Samtidig er detailhandlens lidt hve­de­brød­s­ag­ti­ge dage under lange perioder i coronakrisen forbi, hvor man har levet højt på danskernes prioriterede forbrug af varer samt udbetaling af feriepengene.

Trods udfordringerne er salget i dag således stadig rigtig flot. Sammenlignet med tiden før coronakrisen er omsætningen i detailhandlen 6,5% højere i dag. Beskæftigelsen er rekordhøj, og danskerne har mere end 1 billion kroner hobet op på bankkontoen, hvilket giver visse muligheder for at tære af i forbindelse med, at det generelt er blevet dyrere at være dansker med den højeste inflation siden 1984.

Salget i de­tail­bu­tik­ker­ne kan dog på ingen måde hamle op med sidste år, hvor detailsalget brød gennem lydmuren med genåb­nings­ef­fekt samt udbetaling af feriepenge. Det betød masser af ringende kasseapparater i detailhandlen og ny re­kor­dom­sæt­ning i foråret sidste år. Salget var i april i år 8% lavere sammenlignet med rekorden i marts sidste år.

I april faldt steg salget indenfor tøj og be­klæd­nings­gen­stan­de med imponerende 7%. Det er med længder her de største stigninger og fald har fundet sted undervejs i coronakrisen. Det er væsentligt, at de­tailsalgstal­le­ne ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider. Salget af andre forbrugsvarer steg knap 2% i april. Fødevarer og andre dagligvarer steg med 0,2% og er typisk den mest stabile.

Relaterede artikler