2021 bød på det laveste billetsalg i danske biografer nogensinde

Nedlukninger og smittefrygt besværliggjorde danskernes muligheder for at gå i biografen.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
2021 bød på det laveste billetsalg i danske biografer nogensinde

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev solgt 6,6 mio. kr. billetter til forestillinger i de danske biografer. Det er 5% lavere end 2020, som også bød på nedlukning i dele af året og hele 48% lavere end 2019. Statistikken går tilbage til 1980.

Det lave billetsalg har også ramt biografernes indtjening, som blev på 519 mio. kr. i 2021 ex moms. Her er der omvendt tale om en lille stigning i forhold til 2020. Hvis vi sammenligner med 2019 og altså inden krisen, så er der dog tale om et massivt fald på 45%. Udover tabet på bil­le­tind­tje­nin­gen kommer glippet indtjening på sodavand og snacks, som bliver solgt i forbindelse med forestillingen. De økonomiske hjælpepakker har dog kunne dække noget af tabet. 

2021 blev et sandt katastrofeår for de danske biografer, hvor rekordfå danskere satte sig til rette i biografsædet med popcorn og sodavand ved sin side. Det fortæller historien om hele coronakrisens karakter, hvor det var nedlukninger og smittefrygt der i den grad be­svær­lig­gjor­de biografturen snarere end det var danskernes lyst og pengepung, som satte en stopper.

Med coronakrisen rykket i baggrunden, er der grobund for, at de danske biografer får et bedre 2022 end de haft de seneste par år. Her skal vi dog huske på, at for­bru­ger­pri­ser­ne i øjeblikket stiger med den højeste fart siden 1983, mens danskernes økonomiske humør er banket tilbage til det laveste nogensinde. De højere for­bru­ger­pri­ser, som primært er trukket af højere energi- og fødevarepriser, bider i danskerens budgetter, hvilket betyder, at en gennemsnitlig børnefamilie skal have mere end 32.000 kr. mere op af lommen for at opretholde det samme forbrug i forhold til samme tid sidste år. Det kan få betydning for landets biografer, da den aktuelt høje inflation kan få visse danskere til at skære ned eller helt fravælge fx biografturen for en periode. På positivlisten er der dog under alle omstændigheder ingen tvivl om, at 2022 kommer til at overgå de seneste to år.

Relaterede artikler