Inflationen falder

Ser vi på kerneinflationen, som er renset for energi og fødevarer, så falder den endnu en gang i februar.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen falder fra 1,2% i januar til 0,8% i februar. Det er første gang i fire måneder, at inflationen peger ned. I oktober ramte inflationen blot 0,1%. Præcis 1 år tidligere toppede inflationen i mere end 10%.

Inflationen falder i februar. Inflationen har i de seneste mange måneder har befundet sig ganske lavt. Det står i diametral modsætning til 2022 og første halvdel af 2023, hvor inflationen buldrede løs og trak tænder ud af danskernes privatøkonomi. Ser vi på ker­ne­in­f­la­tio­nen, som er renset for energi og fødevarer, så falder den endnu en gang i februar, så alt i alt ser vi dagens tal med positive briller.

Ker­ne­in­f­la­tio­nen, som ser bort fra udsving i energi og ikke-forarbejdede fødevarer, så faldt den til 1,7% fra 2,5% i januar. Det er syvende måned i træk, at ker­ne­in­f­la­tio­nen falder. Den toppede i 6,7% for et år siden i februar 2023.

Inflationen har med dagens tal befundet sig under 2% seks måneder i streg. Det betyder med andre ord, at der er mere hånd i hanke med inflationen, som er faldet langt mere til ro. Det kommer også mange danskere til gode, da det sammen med højere lønstigninger giver fornyet fremgang i reallønnen. Det giver igen øget købekraft efter de massive hug som særligt 2022 bød på.

Vi forventer, at inflationen vil kravle opad i løbet af 2024 til i omegnen af 2,5%-3%. Løn­stig­nin­ger­ne er på sit højeste i 15 år, og det giver et pres opad på inflationen. Vi har også set fragtraterne ligge på et noget højere niveau i forbindelse med uroen i Det Røde Hav, og det kan også smitte af på inflationen herhjemme.

Relaterede artikler