Danskerne køber mindre økologi

Det sker på baggrund af, at vi oplever de kraftigste prisstigninger i 40 år, og det får sparekniven frem, når danskerne handler ind i supermarkedet. Vi ved fra en spørgeundersøgelse sidste år, at næsten 70% af danskerne har prisen som vigtigste parameter.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne købte økologiske fødevarer for samlet 15,5 mia. kr. i 2022. Det er et fald på -3% i forhold til i 2021, hvor danskerne købte økologiske fødevarer for 16,0 mia. kr. Det er første gang, at danskerne skruer så meget ned for de økologiske fødevarer. I perioden 2015 voksede danskernes indkøb af økologi med i gennemsnit 17% om året.

Danskerne købte mindre økologi i 2022. Det sker på baggrund af, at vi oplever de kraftigste prisstigninger i 40 år, og det får sparekniven frem, når danskerne handler ind i supermarkedet. Vi ved fra en spør­ge­un­der­sø­gel­se sidste år, at næsten 70% af danskerne har prisen som vigtigste parameter, når de foretager deres dag­lig­va­re­ind­køb. Og det er mærkbart prioriteret over økologien, hvilket i den grad kommer til udtryk i dagens tal.

Mens danskernes indkøb af økologi målt i kroner er faldet med -3%, så er faldet endnu kraftigere, når vi alene ser på mængderne. Prisen på økologiske fødevarer er – som så meget andet – steget i pris. Og måler vi i mængder, så faldt salget af økologiske produkter med -9% i 2022. Det er det største fald i statistikkens 20-årige historie. Det er samtidig mere end det generelle fald i danskernes fødevareindkøb, som faldt med -5% i 2022 målt i mængder. Det betyder med andre ord, at økologi taber terræn til øvrige fødevarer i 2022.

Vi spurgte i juni sidste år danskerne, i samarbejde med Voxmeter, om hvad der betyder mest for dem, når de foretager deres dag­lig­va­re­ind­køb. På en klar førsteplads kommer pris, som hele 66% af danskerne har som vigtigste parameter. Herefter følger kvalitet, smag og at det er dansk produceret. Helt nede på femtepladsen kommer økologi, som 25% angiver som et vigtig parameter. Det betyder med andre ord, at det der betyder allermest for danskerne er pengepungen. Priserne er da også steget ganske kraftigt på særligt fødevarer, og det får altså danskerne til at finde spareiveren frem på bekostning af økologi.

Relaterede artikler