Beskæftigelsen brager op og slår ny rekord
Det store spørgsmål er, hvor længe det kan blive ved.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen steg med 16.000 i marts, når der tages højde for sæson. Det betyder, at der nu er 2.947.000 lønmodtagere i arbejde, hvilket er ny rekord for beskæftigelsen i Danmark. Beskæftigelsen er steget uafbrudt de seneste 14 måneder, hvor den samlet er gået frem med imponerende 183.000 personer.
Beskæftigelsen er på en spektakulær rejse. Det er helt vildt så mange, som er kommet i arbejde det seneste års tid, og marts skuffer virkelig ikke. Beskæftigelsen slår den ene imponerende rekord efter den anden. Det store spørgsmål er, hvor længe det kan blive ved, og det er vores forventning, at det kan det lidt endnu. Men også, at tempoet vil dampe af.
Efterspørgslen efter arbejdskraft ligger stadig til den høje side, når vi ser på jobopslagene. I april blev der slået næsten 33.000 nye jobopslag op. Det er højeste nogensinde for en april måned og omkring 40% flere sammenlignet med perioden forud coronakrisen.
Den mærkbare beskæftigelsesfremgang har presset ledigheden ned på det laveste siden 2008. Senest til 2,5% som er tæt på bunden i 2008 på 2,4%. Vi forventer, at ledigheden kommer endnu lavere over den kommende tid og beskæftigelsen højere. Den fortsatte fremgang vil dog ske i et langsommere tempo. Kapaciteten i økonomien er udfordret ovenpå et år med den højeste vækst i 27 år og fuld drøn på beskæftigelsesfremgangen.
Den markante fremgang på arbejdsmarkedet betyder samtidig, at mange virksomheder melder om produktionsbegrænsninger og mangel på arbejdskraft. Det vil i sig selv holde kort snor i potentialet for yderligere fremgang på arbejdsmarkedet. Mere end 40% af virksomhederne i byggeriet, industrien og i servicesektoren melder om mangel på arbejdskraft, som er nær rekordhøjt for alle erhverv.
Modvind til dansk økonomi har bygget sig op og kommer fra flere retninger. På den ene siden presser de rå kapacitetsudfordringer, mens der på den anden side er risiko for økonomisk tilbageslag som følge af krigen i Ukraine. Danskerne oplever de kraftigste stigninger i forbrugerpriserne siden 1984, og det vil presse privatforbruget. Også virksomhederne oplever mærkbart højere produktionspriser, og det kan sammen med den forøgede usikkerhed fra krigen lægger en dæmper på investeringerne. Endelig forventer vi, at eksporten går en mere udfordrende tid i møde. Når alt kommer til alt er vi dog fortrøstningsfulde på dansk økonomis vegne, men at udfordringerne i øjeblikket tårner sig op.