Med et Mastercard Gold Basic til kun 495 kr. om året får du et kreditkort
til både hverdagens indkøb og større køb.
Kortet giver dig en rentefri kredit på 50.000 kr. i op til 45 dage og kan bruges
i butikker og pengeautomater verden over. Den gratis kredit giver dig luft
i økonomien til at håndtere fx uforudsete udgifter.
I prisen er der inkluderet en god og basal rejseforsikring, som dækker dig på rejser i hele verden.
Til kortet er der også tilknyttet en købssikring, som bl.a. omfatter udvidet reklamationsret og prissikring.
Kortet er vores billigste Mastercard med rejseforsikring.
Hvornår skal du vælge et Mastercard Gold Basic?
"Mastercard Gold Basic er til dig, der gerne vil have et billigt kreditkort, som giver dig ekstra råderum både på ferien og i hverdagen. Du rejser en del og prioriterer at have et kort, hvor der er tilknyttet en god rejseforsikring til en fornuftig pris."
Dorte Poulsen, kortchef i Arbejdernes Landsbank
Få et Mastercard Gold Basic
Sådan er du dækket på dine rejser
Rejseforsikringen tilknyttet Mastercard Gold Basic dækker dig og din medrejsende familie på rejser i hele verden. Forsikringen omfatter bl.a. ubegrænset hjemtransport og dækning af hospitals- og lægeudgifter.
Fakta om Mastercard Gold Basic
- Pris
Mastercard Gold Basic inkl. rejseforsikring og købssikring koster 495 kr. om året.
Kortet er vores billigste Mastercard med rejseforsikring. - Rentefri kredit
Med et Mastercard Gold Basic får du en rentefri kredit på 50.000 kr. i op til 45 dage.
Når du bruger din kredit, kan du vælge at betale saldoen hver måned eller aftale en løbende afvikling. - Forbrugsgrænser
Med kortet kan du rentefrit gøre brug af din kredit på op til 50.000 kr. pr. løbende 30 dage, og du kan hæve op til 4.000 kr. i kontanter pr. dag. Det maksimale kreditbeløb på 50.000 kr. er inkl. kontantudbetalinger. - Kontantudbetaling
Du kan hæve op til 4.000 kr. om dagen med et Mastercard Gold Basic. Dog maksimalt 20.000 kr. pr. løbende 30 dage. - Familiekort
Der kan udstedes familiekort til ægtefælle, samlever eller hjemmeboende børn over 18 år. Familiekortet har samme forbrugsgrænse, som hovedkortet og tilknyttes samme konto. Familiekortet er gratis, hvis du er tilmeldt AL-NetBank og får dine kontoudtog via e-Boks. Får du ikke kontoudtog i e-Boks, er prisen 250 kr. om året.
- Betaling via mobil
Du kan tilmelde kortet til mobile betalingsløsninger som Apple Pay, Google Pay, Fitbit Pay og Garmin Pay. Med mobilbetaling bliver dit kortnummer ikke overført til betalingsterminalen, hvilket gør betalingen mere sikker. - Rejseforsikring (Basis)
Sammen med dit Mastercard Gold Basic får du en god og basal rejseforsikring, som bl.a. omfatter ubegrænset hjemtransport og dækning af hospitals- og lægeudgifter. Forsikringen dækker dig og din familie på rejser i hele verden. Vær opmærksom på, at forsikringen kun dækker din familie, når du selv (kortholder) er med på rejsen. Ønsker du en forsikring, hvor familien også er dækket, når de rejser alene, kan du vælge et Mastercard Gold eller Mastercard Standard med udvidet rejseforsikring. - Købssikring
Til kortet er der tilknyttet en købssikring, som omfatter prissikring og udvidet reklamationsret. Med købssikring er du sikret ved tyveri og udefra kommende skader på dine køb i 90 dage. Den sikrer også, hvis du inden for 90 dage finder varen et andet sted til en meget lavere pris. Endelig er du sikret 3 års ekstra reklamationsret (dvs. 5 år i alt), hvis en elektronisk vare ikke virker efter hensigten. For at være omfattet af købssikring, skal din nye vare være betalt med dit Mastercard og skal have kostet mindst 1.000 kr. - Rabat på billeje
Betal med dit Mastercard Gold Basic og få rabat, når du lejer bil gennem Sixt. - Geografisk sikkerhed
Med alle typer af Mastercard er der mulighed for at åbne/lukke for brugen af kortet i specifikke lande med geografisk sikkerhed. Derudover kan du åbne/lukke for øvrige kategorier som fx internet, pengeautomater, spil på internettet og spil undtagen internettet. - Alder
Kortet kan udstedes til private kunder fra 18 år.
Se brugerregler for Mastercard Gold Basic