Købssikringen er en gratis forsikring til alle med et Mastercard med rejseforsikring. Forsikringen dækker køb af fabriksnye varer, du køber med dit Mastercard debit eller credit.
Når du er bosat i Danmark og køber elektronik eller hårde hvidevarer med dit Mastercard credit eller debit, dækker kortets købssikring i op til 5 år. Forsikringen dækker varer betalt med kortet, som lovligt kan forhandles eller lovligt kan anvendes i Danmark.
Forsikringen omfatter både funktionsfejl i 5 år og pludselig skade i 90 dage fra købsdatoen. Forsikringen dækker også varer købt med familiekort.