
Hver 6. dansker mangler overblik over deres økonomi
Mere end hver 4. dansker har inden for det seneste år oplevet mindst én gang at bruge flere penge, end der var til rådighed på kontoen. Og mange ville ønske, de havde bedre overblik over forbruget. Det viser undersøgelse af Epinion for Arbejdernes Landsbank.
Det alt for kedelige budget
Næsten hver 3. dansker lægger ikke budget, og de fleste danskere mener selv, at de har styr på deres økonomi uden at lægge budget.
Vi ved af erfaring, at risikoen for at bruge flere penge, end du har, kan stige, i takt med at du mister overblikket over din pengepung. Det er hjørnestenen i enhver god og sund økonomi at vide, hvor mange penge du har at gøre godt med om måneden. Og at du løbende sætter penge til side til dine udgifter, også de uforudsete af slagsen. Her er budgettet afgørende for at sikre overblikket, siger Brian Friis Helmer.
Ny digital løsning gør det nemt for alle danskere at få overblik på få minutter
Arbejdernes Landsbank har udviklet en nemmere måde at beregne sit rådighedsbeløb på.
- Nu behøver du ikke længere finde en masse papirer frem og logge på bl.a. netbank og e-boks.dk for at kunne lave et budget og beregne dit rådighedsbeløb. Vi har udviklet en digital løsning, der gør det nemt, sikkert og gratis for alle danskere at beregne deres rådighedsbeløb. På den måde håber vi på, at vi kan bidrage til, at endnu flere danskere får overblik over deres økonomi, siger Brian Friis Helmer.
Om undersøgelsen
- Foretaget af Epinion i maj 2019 for Arbejdernes Landsbank
- Foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.000 danskere i alderen + 18 år