Isolér hulmuren og få en lavere varmeregning

Isolér hulmuren og få en lavere varmeregning

Klima- og energivenlige tiltag i boligen bliver ofte opfattet som store og dyre projekter. Dog kan mindre, simple investeringer som fx hulmursisolering gøre en stor forskel – ikke kun på varmeregningen, men også for klimaet.

At få lavet hulmursisolering lyder for de fleste som et uoverskueligt projekt. Men ifølge Martin Brændstrup, som er projektchef hos Energihuset Danmark, lader mange sig til gengæld overraske, når det står klart, hvor meget man kan spare på varmeregningen. Og hvor simpelt og for hvor relativt få penge, det kan klares.

Er det relevant for dig?

”Hvis hulmuren i dit hus ikke er isoleret, eller isoleringen er faldet sammen med årene, kan det godt svare sig at få ordnet,” siger Martin Brændstrup. Det vil ifølge Energistyrelsen få langt de fleste give en mærkbar besparelse på varmeregningen, og det vil højst sandsynligt også reducere træk i dit hus.

Du opnår altså:

  • En mindre varmeregning
  • Et bedre indeklima i dit hjem
  • En mere klimavenlig bolig.

”Er du i tvivl, om dit hus er tilstrækkeligt hulmursisoleret, kan en isolatør nemt tjekke,” forklarer Martin Brændstrup.

Så meget kan du spare

Besparelsen på varmeregningen ved at få lavet hulmursisolering vil ifølge Martin Brændstrup typisk placere sig et sted mellem 2.000 og 6.000 kroner om året. ”For nogle vil det være mindre og for andre langt mere. Det afhænger af hustype, stand og størrelse,” siger Martin Brændstrup.

På Energistyrelsens side www.sparenergi.dk, kan du vha. deres beregner tjekke, hvad du ca. kan forvente at spare på varmeregningen ved at få lavet hulmursisolering:

Beregn cirkabesparelse

Det koster det

Ifølge Martin Brændstrup koster det som udgangspunkt mellem 10.000 og 30.000 at få isoleret et gennemsnitligt dansk parcelhus. ”Du kan altså for en beskeden investering sænke dit varmeforbrug og prisen på din varmeregning mærkbart. Prisniveauet afhænger naturligvis af flere faktorer – blandt andet, hvilken type og stand dit hus er,” forklarer Martin Brændstrup.  

Hvad er en hulmur?
De fleste huse i Danmark fra 1900 og frem har et hulrum imellem ydervæggenes facademur og bagmur, som indtil ca. 1970 næsten altid blev lavet uden isolering.

Få forslag til hvilke øvrige forbedringer, du kan lave i dit hjem

Energiberegneren viser dig, hvor meget du kan spare ved energirenovering - og giver dig konkrete forslag til, hvilke forbedringer du kan lave i dit hjem.

Prøv energiberegneren her

Om Energihuset Danmark
Energihuset Danmark er en ISO 9001-certificeret virksomhed med speciale i energimærker og tilstandsrapporter på ejendomme. Derudover tilbyder Energihuset Danmark også rådgivning for personer, der ønsker at energioptimere sin bolig. Læs mere om Energihuset Danmark eller kontakt tlf. 78 79 54 79 for spørgsmål vedrørende energioptimering af din bolig.