Pas på falske beskeder og opkald
Svindlerne forsøger at lokke dig til at godkende pengeoverførsler i MitID, indtaste sms-koder, eller indtaste dine kreditkortoplysninger.
Danskerne mister hvert år et tocifret millionbeløb til digitale svindlere. Det sker bl.a. ved, at svindlerne lokker os til at godkende pengeoverførsler i MitID, indtaste sms-koder eller udlevere kreditkortoplysninger. Længere nede på siden har vi samlet 5 gode råd til, hvad du skal være særligt opmærksom på, så du undgår fælderne.
Landsdækkende kampagne med Bodil Jørgensen sætter fokus på digital svindel
For at minde danskerne om IKKE at udlevere deres personlige oplysninger til nogen – hverken via telefon, mail eller sms, kører der lige nu en landsdækkende kampagne mod digitalt identitetstyveri, som vi i Arbejdernes Landsbank bakker op om.
Kampagnen er tilrettelagt i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner og består af tre korte film med Bodil Jørgensen i hovedrollen som spåkone. Herover kan du se den ene af de tre film.
Se de to andre film på sikkerdigital.dk, hvor du også finder en masse gode råd til at passe godt på din oplysninger. Tag evt. testen og find ud af, hvor god du er til at spotte falske mails, sms'er og opkald.
5 gode råd
|
Vi anbefaler, at du taler med dine nærmeste om digital svindel og gør dem opmærksom på, hvordan de undgår fælderne.