Vi holder jævnligt webinarer om aktuelle og relevante emner som fx boligkøb, pension, investering eller rentetilpasning. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne - både kunder og ikke-kunder.
Her på siden kan du tilmelde dig kommende webinarer - og se tidligere afholdte webinarer.
Oversigt over webinarer
Sådan foregår et webinar
Et webinar er et online seminar, hvor en eller flere oplægsholdere fra Arbejdernes Landsbank (eller eksterne eksperter) fortæller om et bestemt emne – det kan fx være udviklingen på boligmarkedet, pension eller noget helt tredje. Webinaret varer typisk en time, og du deltager fra din computer, tablet eller mobiltelefon. Webinaret begynder med en kort præsentation af emnet og dagens agenda. Du har mulighed for helt anonymt at stille (skrive) spørgsmål til oplægsholderne undervejs.
Når du tilmelder dig et webinar, får du en mail, som indeholder et link. Du skal trykke på linket på tidspunktet for afholdelsen for at deltage i webinaret. Vi sender dig også en påmindelse via mail dagen inden webinaret.
Derudover vil du også dagen efter afholdelsen få en mail med et link til optagelsen af webinaret - uanset om du deltog eller ej.
- Sørg for, at du har strøm på din computer, telefon eller tablet, og luk andre programmer
- Klik på dit link i god tid, fx fem minutter inden start
- Brug gerne høretelefoner
- Din mikrofon er slukket under webinaret, så andre kan ikke høre dig – du kan altså fint nyde en kop kaffe undervejs
- Hvis du får problemer med lyd eller billede, kan du prøve enten at genopfriske siden eller lukke webinaret og logge på igen.