ECB hæver renten

Der er fuld fart på ECB. Renteforhøjelserne fortsætter ufortrødent.

ECB fastholder renten – holder døren pivåben for fortsat lave renter for danske boligejere

Den europæiske centralbank, ECB, hæver renten med 0,50 procentpoint. ECB har siden sommer hævet renten uafbrudt til samtlige af deres rentemøder. Tilbage i sommer lå renten i rekordlave -0,50% men er nu hævet til 3,00%, hvilket er det højeste siden 2008.

Der er fuld fart på ECB. Ren­te­for­hø­jel­ser­ne fortsætter ufortrødent. Den seneste tids massive uro har ikke givet slinger i valsen hos ECB, som bliver ved med at kæmpe benhårdt for at få inflationen ned. Det betyder meget for deres troværdighed. Der var spekuleret i, om centralbanken ville holde fingrene fra renteknappen som følge af uroen. Men det ville have sendt et meget dårligt signal fra ECB, som gør klogt i fortsat at hæve renten.

Inflationen er faldet i eurozonen, men den er fortsat voldsomt høj på 8,5% og ker­ne­in­f­la­tio­nen er samtidig stigende. Dermed er jobbet ikke færdig for ECB, og dagens ren­te­for­hø­jel­se er fuldt berettiget. Vi forventer, at ECB fortsætter med at hæve renten lidt endnu. Det klart største træk er dog allerede foretaget, og vi ser alene 1-2 ren­te­for­hø­jel­ser på 0,25 procentpoint herfra og frem til sommer.

Nationalbanken hæver renten senere i dag med tilsvarende 0,50 procentpoint. En ren­te­for­hø­jel­se fra Nationalbanken står mejslet i sten, hvor kronens kurs skal forsvares overfor euroen som følge af fast­kur­spo­li­tik­ken. Nationalbanken besluttede ved ren­te­for­hø­jel­ser­ne i februar og december at hæve rente mindre end ECB. Men vi ser dem ikke gentage den melodi i den her ombæring. Vi ser dem gå fuldt ud med ren­te­for­hø­jel­sen, når de melder den ud kl. 17 i dag.

I omegnen af 275.000 boligejere står over det kommende år overfor ny rente på deres variabelt forrentede lån. Og de mange danske boligejere er påvirket af renten hos ECB og Nationalbanken. Renten er allerede steget kraftigt for langt de fleste af boligejerne. For et år siden lå renten godt og grundigt nede i negativt territorium, men er i dag steget til omkring 3%. Det ligger tilmed lige nu i kortene, at der kan vente en endnu højere rente for boligejerne med variabel rente på lånet den kommende tid. Den kraftige stramning i pen­gepo­li­tik­ken med ren­te­for­hø­jel­ser fra cen­tral­ban­ker­ne ligger bag.

Relaterede artikler