Forventninger til tysk økonomi i bedring
Forventninger til tysk økonomi er blevet bedre i nu uafbrudt et halvt år. Det er meget positivt, hvor pessimisme er godt og grundigt i gang med at forstumme. Inflationen samt virksomhedernes omkostningspres er bøjet af i Tyskland, og det letter stemningen hos de tyske virksomheder.
Nye tal for Ifo-indekset viser, at den tyske erhvervstillid stiger for femte måned i træk. Det samlede indeks stiger til 93,6 i april fra 93,2 i marts. Det var ventet en stigning til 93,4, så målingen overrasker lidt bedre end ventet.
Ifo-indekset er baseret på omkring 9.000 tyske virksomheder inden for fremstillingsindustrien, servicesektoren, handel og byggeri. Virksomhederne giver deres vurderinger af den aktuelle forretningssituation og deres forventninger til de næste seks måneder.
Forventninger til tysk økonomi er blevet bedre i nu uafbrudt et halvt år. Det er meget positivt, hvor pessimisme er godt og grundigt i gang med at forstumme. Inflationen samt virksomhedernes omkostningspres er bøjet af i Tyskland, og det letter stemningen hos de tyske virksomheder.
Forventningerne til fremtiden trækker op i erhvervstilliden i april med en stigning til 92,2 fra 91,0 i marts. Der var alene ventet en stigning en stigning til 91,1 og forventningerne har nu peget op i et halvt år i træk. Omvendt faldt vurderingen af den nuværende forretningssituation en anelse til 95,0 fra 95,4.
Trods de lidt bedre end ventede tillidstal, så står den tyske økonomi på kanten af teknisk recession. Økonomien skrumpede med -0,4% i 4. kvartal 2022, og ifølge Bloomberg forventes kun svag fremgang når tallene for årets første kvartal kommer senere på ugen. Set over hele 2022 formåede den tyske økonomi at vokse med 1,8%, hvilket var en ganske flot vækst i en tid præget af kraftigt stigende priser og renter, mangel på arbejdskraft, og tillidsindikatorer som var banket i bund.
Dagens tal er også positive set med danske briller. Retningen i den tyske økonomi har stor indflydelse på den danske økonomi gennem eksporten. Tyskland er Danmarks største samhandelspartner, og eksporten til Tyskland beskæftiger mere end 100.000 danske jobs.