Travl september i dansk turisme
Efter en travl højsæson kun overgået af sidste års mange gæster i sommerlandet, bruger landets overnatningssteder sensommeren på at sætte en veritabel slutspurt ind. Ser vi på året som helhed, er vi også godt på vej mod rekordhøjder.
Friske tal fra Danmarks Statistik viser, at der i september var 3,38 mio. overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem. Det er det højeste antal overnattende gæster for en september måned nogensinde. I tiden før corona var der i gennemsnit 2,7 mio. overnatninger i september. Statistikken er blevet opgjort siden 1992.
Ny september-rekord i overnatninger på landets hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem. Efter en travl højsæson kun overgået af sidste års mange gæster i sommerlandet, bruger landets overnatningssteder sensommeren på at sætte en veritabel slutspurt ind. Ser vi på året som helhed, er vi også godt på vej mod rekordhøjder, så det har i sandhed været et travlt år på overnatningsfronten.
De første 3 kvartaler af året har budt på i alt 32,50 mio. overnatninger. Det er 1,4% flere end sidste år, som bød på rekordmange overnatninger. Sammenligner vi med tiden før corona i samme tidsrum, så ligger overnatningerne hele 12,9% højere i år. De udenlandske gæster er så småt på vej tilbage på de danske overnatningssteder. I 2020 og 2021 stod de udenlandske gæster for godt 20% af overnatningerne i årets første ni måneder. I år er det tal oppe på 27%. Før corona stod de udenlandske gæster for omkring 35%-40% af overnatningerne.
Antallet af overnatninger på de danske overnatningssteder i år er flot, særligt set i lyset af, at danskerne fik deres købekraft markant decimeret med den høje inflation gennem det seneste års tid. Udenfor landets grænser er købekraften også forringet, og det kan tage brodden af travlheden. Årets første kvartal bød alligevel på rekordmange gæster, og med det in mente, er der grobund for fortsat travlhed på landets overnatningssteder.