Nationalbanken har fået styr på kronen

Netop offentliggjorte tal viser, at Nationalbanken ikke intervenerede i valutamarkederne i marts. Det er anden måned i træk, at Nationalbanken undlader at intervenere. Det sker efter fem forudgående måneder med interventioner for samlet 68 mia. kr.

Jeppe Juul BorreCheføkonomjjb@al-bank.dk38 48 47 61

In­ter­ven­tio­ner­ne i perioden september til januar foretog Nationalbanken for at forsvare kronekursen, som over en længere periode har ligger styrket overfor euroen. Derved svækker Nationalbanken den danske krone ved at sælge danske kroner og købe udenlandsk valuta.

Nationalbanken har fået styr på kronen. Det har dog ikke været uden indsats. Nationalbanken har ad to omgang undladt at hæve renten lige så meget som hos den europæiske centralbank. Og samtidig nåede de at intervenere i va­luta­mar­ke­der­ne for næsten 70 mia. kr. Det har givet ro omkring kronen nu og helt sikkert også ro på gangene hos landets Nationalbank.

Den danske Nationalbanken har ligesom ECB hævet renten seks gange siden sommer. Men i februar samt i oktober sidste år undlod de at hæve renten med lige så meget som hos ECB. Ved at give snor til ECBs rente har sammen med in­ter­ven­tio­ner­ne lettet presset på den stærke krone.

Baggrunden for, at Nationalbanken finder det nødvendigt at lette presset på kronen, ligger i fast­kur­spo­li­tik­ken. Med den skal kronen ligge indenfor et relativt snævert bånd overfor euroen. Cen­tral­pa­ri­te­ten er defineret ved 746,038 kr. for 100 euro. Kronen ligger i dag til den let styrkede side omkring 745 kr. pr. 100 euro. Da den var stærkest sidste år, nåede kursen ned omkring 743,60.

Ind­skuds­be­vis­ren­ten hos Nationalbanken er i dag 2,60% og kom fra -0,60% sidste sommer, hvor de begyndte at forhøje renten. Den mærkbare rentestigning har især boligejere med variabelt forrentede lån fået at mærke. For et år siden havde mange en rente i negativt territorium, men er siden steget til omkring 3%.

Relaterede artikler