150.000 elbiler på de danske veje

Der kører nu mere end 150.000 elbiler på de danske veje. Det betyder, at hver 20. personbil i dag kører på el. For blot tre år siden var det 1 ud af 133 biler, som kørte på el. Det går altså virkelig stærkt.

Gravid Kvinde Og En Mand Kikker På Ny Bil

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at den samlede bestand af elbiler kravlede over 150.000 i juli – og helt præcist lyder på 151.962 elbiler. Det betyder, at elbiler i dag udgør mere end 5% af den samlede bestand af personbiler. Alene i juli blev der solgt 3.516 nye elbiler. Dermed er godt hver tredje personbil solgt i 2023 en elbil. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Det er blot 9 måneder siden, at bestanden af elbiler rundede 100.000, mens det er næsten 2 år siden, at de krydsede 50.000.

Der kører nu mere end 150.000 elbiler på de danske veje. Det betyder, at hver 20. personbil i dag kører på el. For blot tre år siden var det 1 ud af 133 biler, som kørte på el. Det går altså virkelig stærkt for salget af elbiler i øjeblikket, og populariteten er stigende blandt danskerne.

Det samlede bilsalg lød på 11.353 nye personbiler i juli. Samlet set er der i år indtil videre blevet solgt ca. 96.000 nye personbiler. Det er en fremgang på 14% i forhold til de samme måneder sidste år.

Bilsalget har igen fået luft under vingerne. 2022 var dog også et decideret miserabelt år for bilsalget, så det kunne næsten kun gå fremad. Opblødningen i leverance- og pro­duk­tions­ud­for­drin­ger­ne kan forklare en stor del af fremgangen i år, og der skal gå meget galt, hvis ikke 2023 ender som et bedre salgsår end 2022.

En stor del af bilsalgets fremgang i 2023 skyldes en opblødning i de leverance- og pro­duk­tions­ud­for­drin­ger, som prægede store dele af sidste år. Vi forventer, at denne effekt vil fortsætte med at løfte bilsalget i år. Omvendt bliver bilsalget trukket ned af den massive inflation, som har svækket danskernes købekraft. Samlet forventer vi, at den første effekt vil dominere, og at vi fortsat vil se et forbedret bilsalg i år.

Relaterede artikler