Elbiler er populære blandt danskerne

Mere end hver 20. personbil kører i dag på strøm, og der blev lagt yderligere til i august. Ser vi tre år tilbage, så var det blot 1 ud af 133 personbiler, som kørte på strøm.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Dugfriske tal fra De Danske Bilimportører fortæller, at der blev solgt 4.772 elbiler i august. Det er mere end dobbelt så mange solgte elbiler end samme måned sidste år, og elbilerne fortsætter altså fremmarchen. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

I juli måned krydsede den samlede bestand af elbiler 150.000, og elbiler udgør nu mere end 5% af bilerne herhjemme. Med de fortsat bedre salgstal for elbiler, så er der grobund for, at også den fremgang fortsætter.

Mere end hver 20. personbil kører i dag på strøm, og der blev lagt yderligere til i august. Ser vi tre år tilbage, så var det blot 1 ud af 133 personbiler, som kørte på strøm. Det går virkelig stærkt for salget af elbiler i øjeblikket, og populariteten er stigende.

Retter vi blikket mod det overordnede bilsalg, så blev der i august solgt 13.572 nye personbiler. Det bringer det samlede salg op på næsten 110.000 personbiler i år. Det er en samlet fremgang på omkring 14% i forhold til de identiske måneder sidste år.

Bilsalget fortsætter med at lægge afstand til sidste års miserable tilstand. Opblødningen i leverance- og pro­duk­tions­ud­for­drin­ger­ne kan forklare en stor del af fremgangen i år, og der skal gå meget galt, hvis ikke 2023 ender som et bedre salgsår end 2022.

En stor del af bilsalgets fremgang i 2023 skyldes en opblødning i de leverance- og pro­duk­tions­ud­for­drin­ger, som prægede store dele af sidste år. Vi forventer, at denne effekt vil fortsætte med at løfte bilsalget i år. Omvendt bliver bilsalget trukket ned af den massive inflation, som har svækket danskernes købekraft. Samlet forventer vi, at den første effekt vil dominere, og at vi fortsat vil se et forbedret bilsalg i år.

Relaterede artikler