Danskernes indkomst steg i 2022

Fremgangen var dog ikke lige så markant som i 2020 og 2021, som bød på ekstraordinært store stigninger. Det har sine gode forklaringer, da danskerne i to omgange fik økonomiske saltvandsindsprøjtninger fra de indefrosne feriepenge.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55
Person Bruger Lommeregner

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes skattepligtige A-indkomst i gennemsnit lød på 322.300 kr. i 2022. Det er en stigning på 6.900 kr. i forhold til 2021 svarende til 2,2%. Stigningen er dog ikke lige så markant, som i de foregående par år. Det skyldes, at danskerne i både 2020 og 2021 fik udbetalt indefrosne feriepenge. Statistikken går tilbage til 2012.

Danskernes indkomst steg sidste år. Fremgangen var dog ikke lige så markant som i 2020 og 2021, som bød på ekstraordinært store stigninger. Det har sine gode forklaringer, da danskerne i to omgange fik økonomiske saltvand­s­ind­sprøjt­nin­ger fra de indefrosne feriepenge under coronaens udbrud i 2020 og 2021. Når der alligevel er fremgang at spore, som endda er højere end tiden før corona, så hænger det sammen med, at der er drøn på ar­bejds­mar­ke­det. Når flere kommer i arbejde, så trækker det indkomsten opad, mens danskerne også løbende har fået mere i lønningsposen. De positive tal er noget, som vi skal glæde os over i en tid, hvor vi ser ind i et par mere magre år i økonomien.

Lønningerne havde pil op sidste år herhjemme. Ifølge Dansk Ar­bejds­gi­ver­for­e­ning steg lønnen i 4. kvartal 2022 med lidt mere end 3% set i forhold til samme kvartal året før. Beskæftigelsen steg ligeledes med omkring 60.000 personer i 2022. Og samlet bidrager det til at trække de gennemsnitlige indkomster opad. I årene før coronakrisen steg den gennemsnitlige A-indkomst med i underkanten af 2% om året. I 2020 og 2021 steg indkomsterne med omkring 4%, mens den i 2022 altså er steget med lidt mere end 2%.

Inflationen er dog imidlertid tårnhøj, og tager vi højde for det, så er indkomsterne banket ef­ter­tryk­ke­ligt tilbage. Det betyder med andre ord, at selvom danskerne får mere i lønningsposen, så bliver det ædt op og mere til af inflationen.

De personer, som i gennemsnit tjener mest, bor i Gentofte Kommune, hvor man i gennemsnit har en skattepligtig indkomst på 488.300 kr. i 2022. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavest i Ærø Kommune, hvor man i gennemsnit tjente 251.200 kr. i 2022.

Relaterede artikler