230 antal konkurser i maj

Konkurserne ligger omkring det højeste i 13 år. En del af forklaringen skal findes tilbage fra coronakrisen, hvor der stadig hænger et mærkbart efterslæb. Omkring 50.000 virksomheder har været i gang med at tilbagebetale coronalån.

Brian Friis HelmerPrivatøkonombf@al-bank.dk38 48 45 55

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 230 konkurser i aktive virksomheder i maj, når der tages højde for sæson. Det er lidt færre end i april, som bød på 238 konkurser. Med aktive virksomheder er der tale om virksomheder med ansatte eller virksomheder med en omsætning på over 1 mio. kr.

De første fem måneder af 2023 har budt på i alt 1.284 konkurser. Det er 28% flere end samme tid sidste år. Vi skal tilbage til 2010 for at finde et tilsvarende antal konkurser i samme periode.

Konkurserne ligger omkring det højeste i 13 år. En del af forklaringen skal findes tilbage fra coronakrisen, hvor der stadig hænger et mærkbart efterslæb. Omkring 50.000 virksomheder har været i gang med at tilbagebetale coronalån, og det betyder flere virksomheder har måtte dreje nøglen om. Samtidig har det seneste år budt på et massivt om­kost­nings­pres, dalende efterspørgsel og tågede for­ret­nings­ud­sig­ter.

Staten har i forbindelse med coronakrisen ydet coronalån for 36,4 mia. kr., som har haft til­ba­ge­be­ta­lings­frist i løbet af 2022 og 2023. Langt størstedelen havde frist for til­ba­ge­be­ta­ling sidste år, mens den sidste betalingsfrist var 1. maj i år. De fleste coronalån er blevet betalt tilbage, men der oprettet be­ta­lings­ord­nin­ger for 1,8 mia. kr., mens 2,8 mia. kr. udestår, hvor der hverken er betalt eller oprettet be­ta­lings­ord­ning. Det kan være et signal om, at der fortsat venter lidt flere konkurser fra den front i de kommende måneder.

Vi forventer, at det forhøjede konkursniveau fortsætter i den kommende tid. Konkurser som følge af til­ba­ge­be­ta­ling af coronalån vil godt nok fylde lidt mindre, men omvendt er virksomhederne ramt af mærkbart højere omkostninger. Godt nok er prisernes himmelflugt ved at bremse op, men de befinder sig stadig på et mærkbart højere niveau end tidligere, mens også højere renter rammer virk­som­he­der­nes omkostninger negativt. I tillæg er der så dalende efterspørgsel og tågede for­ret­nings­ud­sig­ter, som også rammer virksomhederne.

Relaterede artikler