Bankindlånet er tæt på ny rekord

Nye tal fra Nationalbanken viser, at bankindlånet steg med 16 mia. kr. i oktober, så det samlede indlån nu lyder på i alt 1.258 mia. kr. Det er penge, som står på helt almindelige bankkonti i landets pen­ge­in­sti­tut­ter. Bankindlånet er tæt på at ramme rekorden fra foråret i år, hvor det i maj ramte 1.259 mia. kr. Men tager vi højde for sæson, så rammer det faktisk sit højeste nogensinde set.

Bankindlånet stiger atter i oktober og er millimeter fra at slå ny rekord. Danskernes opsparing fortsætter dermed op, hvor der alene i 2025 er lagt mere end 60 mia. kr. til danskernes indestående i bankerne. Indlånet er ulige fordelt, men det er imidlertid med til at bekræfte et samlet billede af, at danskerne er ganske robuste med voksende opsparinger. Fremgangen i bankindlånet bakkes op af et bomstærkt dansk arbejdsmarked med flere i arbejde, en positiv udvikling på boligmarkedet og pæne lønstigninger for mange danskere med fornyet ro på inflationen.

Bankindlånet er steget med 63 mia. kr. i årets første 10 måneder. Til sammenligning lød stigningen på 47 mia. i samme periode i 2024 og 22 mia. i 2023. Det samlede bankindlån svarer til, at hver voksne person over 18 år i gennemsnit har 258.000 kr. stående på sin bankkonto. Det er dog vigtigt at understrege, at fordelingen er meget ulige, og de fleste vil derfor ikke kunne genkende beløbet fra deres egen privatøkonomi.

Det samlede bankindlån fortæller os noget om, hvor solide danskernes privatøkonomi er som helhed. Det er naturligvis fornuftigt at have en kontant reserve stående på almindelige bankkonti svarende til 2-3 netto må­nedsløn­nin­ger til daglige udgifter og uforudsete begivenheder. Har man mere stående end det, og som ikke er øremærket til nærtstående forbrug, så vil det være oplagt at placere opsparingen på anden vis. 

Her kan man med fordel overveje at investere pengene, som dog kræver, at man har de lidt længere briller på og ikke skal bruge pengene indenfor nær fremtid samt og har ri­si­ko­ap­pe­tit­ten til det. Man kan også overveje, om midlerne kan anvendes til ekstraordinært afdrag på gæld, indskud på pension eller ener­giop­ti­me­ring af boligen.