18.482 nye personbiler i juni

Bilsalget har sat farten op. I det første halvår af 2023 er der blevet solgt 14% flere personbiler end i samme periode sidste år. Det hører dog med til historien, at sidste års bilsalg var det værste siden 2009, og vi er derfor ikke på vej mod nye salgsrekorder.

Person Sidder Bag Rattet I En Bil

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev solgt 18.482 personbiler i juni. Det er 23,5% flere end i juni sidste år. En ny bil tæller som solgt, når den er indregistreret, og ikke ved un­der­skri­vel­sen af købsaftalen.

Bilsalget har sat farten op. I det første halvår af 2023 er der blevet solgt 14% flere personbiler end i samme periode sidste år. Det hører dog med til historien, at sidste års bilsalg var det værste siden 2009, og vi er derfor ikke på vej mod nye salgsrekorder.

I årets første 6 måneder er der solgt i alt 84.700 nye personbiler. I samme periode sidste år lød salget på 74.200 personbiler – og salget er altså bedret med mere end 10.000 personbiler. I perioden op til coronakrisen lød bilsalget i 1. halvår på omkring 120.000 personbiler, så trods fremgang er bilsalget fortsat en del lavere end tiden før corona.

En stor del af bilsalgets fremgang i 2023 kan tilskrives en opblødning i de leverance- og pro­duk­tions­ud­for­drin­ger, som prægede store dele af 2022. Vi forventer, at denne effekt vil fortsætte med at løfte bilsalget i år. På den anden side står beskæftigelsen til at falde i år, mens massiv inflation har svækket danskernes købekraft, hvilket giver ringere vilkår for bilsalget. Samlet forventer vi dog, at den første effekt vil være dominerende, og at vi vil fortsætte med at se et forbedret bilsalg i år.

Elbilsalget er mere end fordoblet siden sidste år. Fremgangen er til dels båret af prisfald, men elbilernes popularitet stiger også i takt med, at der kommer flere og bedre modeller på markedet.

I juni blev der solgt 6.347 nye elbiler. Salget af elbiler har, indtil videre, i 2023 udgjort 31% af det samlede bilsalg. Det er altså næsten hver tredje solgte bil, som er eldrevet. Til sammenligning udgjorde elbilsalget 21% af bilsalget sidste år, mens det var 13% i 2021.

Læs mere om lån til el- og hybridbiler her.

Relaterede artikler