Detailsalget i mindre fald

Netop of­fent­lig­gjor­te tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med -0,4% i september. Det er i sig selv et meget lille fald og kommer ovenpå små stigninger i de foregående måneder. Det er imidlertid en fortsættelse af trenden det seneste års tid, hvor pilen har peget ned for detailhandlen. Der er i salgstallene korrigeret for prisændringer, sæsonudsving og handelsdage.

Detailsalget holder faktisk fin stand. Et meget lille fald i september, som kommer efter to måneder med stigninger. Det er altså ikke helt skidt og viser, at købekraften hos danskerne ikke er slået helt itu, selvom den er svækket. Over det seneste år er der dog skåret knap 6% af salget i de­tail­bu­tik­ker­ne. Vi kan dog ikke tillade os at være overraskede over det ringere salg set over en længere periode. Dels kommer det far et højt niveau under coronakrisen, og samtidig oplever danskerne de største prisstigninger i 40 år, som har sendt for­bru­ger­til­li­den helt i kulkælderen.

Pilen for detailsalget peger yderligere ned herfra. Vi er i øjeblikket ramt af de kraftigste prisstigninger i 40 år, og pris­stig­nin­ger­ne har også ramt detailhandlen. Gennem de seneste tre måneder har omkring 6 ud af 10 virksomheder i detailhandlen hævet salgspriserne. Og over de kommende tre måneder venter halvdelen at hæve priserne yderligere. Pris­stig­nin­ger­ne i detailhandlen dæmper danskernes købeiver og sænker potentialet for salget.

Dagens tal med et årligt fald på næsten 6% i detailhandlen betyder imidlertid ikke, at forbrugerne lægger færre penge i detailhandlen. Tværtimod betaler vi faktisk 3% mere, når vi handler i forhold til for et år siden. Men det skyldes helt og alene, at priserne er steget. Man kan sige det på den måde, at mens vi betaler 3% mere, så går vi ud af butikken med 6% færre varer.

I et lidt længere tidsperspektiv ligger detailsalget egentlig fornuftigt til og er X% højere sammenlignet med før coronakrisen. En lille hånd under detailsalget i en tid med vilde prisstigninger og rekordlav for­bru­ger­til­lid er, at beskæftigelsen er rekordhøj og indlånet i bankerne stor. Der har aldrig tidligere været så mange i arbejde i Danmark som nu. Samtidig har danskerne også en del at stå imod med, hvor indlånet på danskernes bankkonti er på mere end 1.000 mia. kr. Det giver en vigtig stødpude i en tid, hvor næsten alt i danskernes forbrug er blevet dyrere.

Faldet i september er helt og alene drevet af fødevarer og andre dagligvarer, som faldt med knap 3%. I september formåede salget indenfor tøj og be­klæd­nings­gen­stan­de derimod at stige med knap 4%. Det er her væsentligt, at de­tailsalgstal­le­ne ikke tager højde for nethandel på udenlandske hjemmesider. Salget af andre forbrugsvarer steg godt 1%.