Flere konkurser i oktober
Et løft i konkurserne ikke entydigt negativt.
Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der var 234 konkurser i oktober blandt aktive virksomheder i Danmark, når der korrigeres for sæson. Det er flere end i september, som bød på 183 konkurser. Med aktive virksomheder er der tale om virksomheder med ansatte eller virksomheder med en omsætning på mere end 1 mio. kr.
Omfanget af konkurser har under coronakrisen generelt været meget lavt, og vi ser ikke de seneste måneders stigning som startskuddet til en ny stor og massiv konkursbølge. Aktuelt bevæger 2021 sig mod det laveste antal konkurser i 6 år. I gennemsnit har der i år været 176 konkurser om måneden, hvor det til sammenligning var 185 i 2020. Ser vi på 2019, som står for en tid uden coronakrise, var konkurserne i gennemsnit på 216 om måneden.
Konkurserne stiger, men niveauet er ikke katastrofalt. Samtidig er et løft i konkurserne ikke entydigt negativt, selvom det kan lyde kynisk. Det er bidende nødvendigt, at der generelt er rum til konkurser, som over en lang periode ikke bør holdes kunstigt nede. Markedsdynamikken skal tilbage ovenpå coronakrisen og hjælpepakkerne, og det kan altså give et løft i konkurserne.
Generelt har konkursomfanget været meget lavt under coronakrisen, og det kan virke dybt paradoksalt, men der ligger gode grunde bag. En massiv udrulning af hjælpepakker har bidraget til at holde liv i visse pressede virksomheder, og samtidig har coronakrisen været af en kortere karakter. Virksomheder går ikke ud fra dag ét og drejer nøglen om, og lyset for enden af tunnelen har kunne skimtes tidligere end under andre kriser. Hertil er dansk økonomi i generelt fremragende form, hvilket ligeledes er med til at lægge låg på konkurserne.
Samtidig er der også meget få jobs, som går tabt som følge af konkurser. I oktober blev der tabte 808 jobs, hvilket bringer det samlede antal tabte jobs som følge af konkurser i år op på knap 7.300. Det svarer til gennemsnitligt 730 om måneden, hvilket historisk set ligger helt i bund. Til sammenligning blev der sidste år tabt godt 1.000 jobs om måneden som følge af konkurser, mens billedet var knap 1.100 i 2019.
Adgangen til kompensation og låneordninger hos staten har uden tvivl haft en stor betydning for de mest pressede virksomheder. Mens kompensationsordningerne blev givet til virksomhederne, så skal låneordningerne, moms- og skattelån, betales tilbage til staten i de kommende år. Det kan bidrage til at øge antallet af konkurser hen over de kommende år, hvor de mest nødlidende virksomheder kan blive nød til at kaste håndklædet i ringen. Skattestyrelsen har godkendt ca. 107.000 moms- og skattelån til godt 51.000 virksomheder til en samlet værdi af 36 mia. kr. Den store og første tilbagebetaling til skatteforvaltningen finder sted den 1. april, hvor momslån for knap 21 mia. kr. forfalder.