Mindre pukkel af ledighedstilmeldinger ramte 1. juni
Netop offentliggjorte tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 2.898 personer meldte sig ledige i går.
Netop offentliggjorte tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at 2.898 personer meldte sig ledige i går, hvilket er det højeste på en enkelt dag siden 1. maj. Tusindvis af ledighedstilmeldinger på blot en enkelt dag er i forbindelse med et månedsskifte dog ikke usædvanligt - særligt ikke i denne tid. Det samme så vi ved indgangen til april og maj, og det samme forventer vi til juli. For mange er tidspunktet forskelligt fra den ulykkelige situation at blive opsagt til tidspunktet, hvor man reelt træder ind i ledighedskøen. Det skyldes opsigelsesvarsler som i mange tilfælde er 1 eller 3 måneder.
Store dele af den egentlige ledighedsstigning har allerede fundet sted, men på grund af opsigelsesvarslerne kan man først se det i ledighedstallene med forsinkelse som i dag. Af selvsamme årsag er de her tal aldrig behagelige ved månedsskifter, og det bliver heller ikke rar læsning om en måned, hvor 3 månedersopsigelserne fra marts kommer til at dominere.
Den 1. april lød ledighedstilmeldingerne på knap 9.000 personer, mens antallet rundt regnet var på 5.500 personer den 1. maj og i dag knap 3.000. Selvom der med dagens tal dermed er tale om en neddrosling for hver den 1. i måneden, så skal man være påpasselig med at stirre sig blind på den udvikling alene. Det er nemlig i høj grad påvirket af de forskelligartede opsigelsesvarsler, hvor man typisk ser ingen, 1 måneders eller 3 måneders varsler. Så binder man sin glæde på den aftagende tendens, så kan man blive slemt skuffet den kommende tid.
Udsigt til yderligere stigning i ledigheden
Tager vi i det samlede regnestykke højde for, at en del også afmelder sig ledighed, så steg ledigheden igen igår. Samlet set er der nu tale om, at ledighedskøen er forlænget med 48.169 personer under coronakrisen. I løbet af hele maj har køen dog været stabil, efter at have braget op i marts og april, og trods dagens tal har vi tidligere set den højere under den aktuelle krise.
Det er yderst glædeligt, at den samlede ledighedsstigning er bremset helt op. Men inden armene løftes for højt op over hovedet, så kan der være nye og mærkbare stigninger i vente. Så selvom man fristes til at sige, at det største slag har fundet sted, så er jeg tilbøjelig til at sige, at vi skal ruste os til et potentielt endnu større slag. For det første optræder personer med 3 måneders varsel ikke endnu, og for det andet står lønkompensationsordningen i øjeblikket til at udløbe 8. juli. Forlænges den ikke, forventer vi at se en stigning i ledigheden, som kan udkonkurrere de i forvejen voldsomme stigninger i marts og april.
Ifølge Danmarks Statistik steg ledigheden med knap 14.000 i marts, mens april bød på en historisk stor stigning med 35.500. Tilsammen svarer det til omtrent halvdelen af ledighedsstigningen under hele den finansielle krise. Og med tanke på, at mere end 200.000 personer i dag er omfattet af lønkompensation, så vidner det om det hurtige og hårde slag, som coronakrisen har ramt med og den potentialet for yderligere stigninger.
Trods de aktuelle dystre tal og forudsigelser om den nærmeste fremtid, så er vi generelt optimistiske på dansk økonomis vegne. Coronakrisen er ekstrem og den er dyb - det skal vi anerkende - men vi forventer også, at den bliver kortvarig. Det betyder, at vi ser en del af den nuværende ledighedsstigning falde tilbage igen allerede mod slutningen af året. Optimismen sker særligt på baggrund af en solid og balanceret økonomi inden krisen med rekordhøj beskæftigelse, sunde offentlige finanser og hurtige hjælpepakker, som har bidraget til at dulme slaget.