Netop ord som ”belåningsgrad” og ”gældsfaktor” er centrale begreber, man bør kende som kommende pensionist, så man kan forberede sig bedst muligt:
”Når du går på pension, er det rigtig godt, hvis belåningsprocenten på din bolig er bragt ned under 60 pct. Dvs. hvis din bolig er 1 mio. kr. værd, så bør dit lån i boligen være under 600.000 kr. (60 pct.) Så kan du nemlig godt få lov til at optage lån i friværdien i boligen, dvs. op til de 60 pct.,” forklarer Carsten Nielsen.
Du får også en større handlefrihed som bankkunde, hvis din gældsfaktor (samlet gæld i forhold til indkomst) er under 4:
”Når man går på pension, falder husstandens årlige indkomst jo typisk også. Hvis den falder fra fx 600.000 kr. til 230.000 kr., og man samtidig har 2 mio. kr. i gæld, så går man fra en ”acceptabel gældsfaktor” på 3,33 til en gældsfaktor på 8,70. Det kan også begrænse dine muligheder som bankkunde.”
Vær på forkant
Carsten Nielsen anbefaler, at man forbereder sin privatøkonomi på seniortilværelsen i god tid ved at tage et møde med sin bank om overgangen fra lønmodtager til pensionist.
”I Arbejdernes Landsbank inviterer vi kunderne til en værdisamtale med fokus på pension og nedsparing, når de er omkring 55-års-alderen. Så laver vi en plan, der giver overblik over mulighederne, og så kan man meget bedre selv træffe de valg, man ønsker som pensionist,” lyder rådet fra Carsten Nielsen.
Hvad er en gældsfaktor?
Gældsfaktor er et udtryk for, hvor meget gæld du har i forhold til din husstandsindkomst. Har du f.eks. en gæld på 2 mio. kr. og en husstandsindkomst på 600.000 kr., er din gældsfaktor 2.000.000 / 600.000 = 3,33. Falder din indkomst, når du går på pension, vil din gældsfaktor stige. Det gælder derfor om at have en så lav gældsfaktor som muligt.