Realkreditlån F-kort

F-kort er et fleksibelt realkreditlån med kort lav variabel rente. Det er normalt det lån, som har den laveste rente og dermed den laveste ydelse.

Rente og løbetid for F-kort

Renten er fast i 6 måneder ad gangen, og bliver reguleret 1. januar og 1. juli. Rentetillægget bliver fastsat ved åbning af obligationen og er fast i obligationens løbetid – typisk 3 år ad gangen.

Renten bliver fastsat med udgangspunkt i den danske referencerente CITA og et rentetillæg.

Løbetiden på F-Kort kan være op til 30 år, og det er muligt at vælge op til 10 års afdragsfrihed.

Løbetiden på obligationerne bag lånet er kortere end løbetiden på selve lånet. Lånet skal derfor refinansieres undervejs i forløbet – typisk hvert 3. år.

Værd at vide om F-kort

Den rente, du betaler på dit realkreditlån, går til de investorer, der køber de bagvedliggende obligationer. Realkreditinstituttet er derfor en slags mellemmand mellem dig og investorerne. For den administration opkræver realkreditinstitutterne en bidragssats. Bidragssatsens størrelse er afhængig af ejendomstype, belåningsinterval og lånetype. Vær opmærksom på at bidragssatsen er variabel og kan ændres. Har du brug for en snak om dine lånemuligheder i forbindelse med dit boligkøb, kan du hos os booke et boligmøde med 1 times varsel, og få svar inden for 24 timer.

Med F-kort får du:
  • Som regel den laveste rente og dermed ydelse
  • Mulighed for løbende til- og fravalg af afdragsfri periode i op til 10 år
  • Mulighed for løbende at forkorte og forlænge løbetiden på lånet
  • Et lån med et højere afdrag end ved et fastforrentet lån.
Hør mere om dine muligheder

Risiko ved F-kort

Risikoen er større ved F-kort end ved et fastforrentet lån. Der er især to faktorer, du skal være opmærksom på; din ydelse stiger, hvis renten stiger, og der er en begrænset beskyttelse af din formue.

Ved et lån med variabel rente er ydelsen ikke den samme i hele løbetiden, fordi den afhænger af den rente, du skal betale på lånet. Ved F-Kort, hvor renten reguleres 2 gange om året, kan du risikere, at renten stiger. Når renten stiger, så stiger ydelsen på lånet også.

En rentestigning kan også betyde, at boligpriserne falder, mens størrelsen på dit lån forbliver uændret. Det betyder, at din friværdi bliver reduceret.

Hvis renten stiger, mens du har dette lån, falder ind­fri­el­ses­kur­sen relativt lidt i forhold til et lån med fast rente. Ønsker du f.eks. at sælge din bolig – og dermed indfri dit lån – bliver friværdien, dit kontante udbytte, ikke nær så stort som ved et fastforrentet lån. På den måde er din friværdi kun beskyttet i begrænset omfang.

Kan jeg indfri lånet før tid?

F-kort er baseret på in­kon­ver­ter­ba­re obligationer. Det betyder, at du altid kan indfri lånet ved at indlevere/købe obligationerne til markedsprisen.

Du kan også altid indfri lånet til kurs 100 på re­fi­nan­si­e­rings­tids­punk­tet med 2 måneders op­si­gel­ses­var­sel.

Brug vores beregner og se hvad F-kort vil koste

Du kan via vores beregner selv lave en beregning på, hvad lånet vil koste, og du kan desuden sammenligne de forskellige lånetyper i beregneren.

Læs også

Bestil et møde hos os og hør mere om dine muligheder

Ønsker du at have et boligmøde med os inden for 1 time, kan du ringe til os på 38 48 48 00. Vi er til rådighed alle hverdage kl. 8.00 - 20.00 og weekend kl. 10.00 - 16.00. Vi kan også ringe dig op - udfyld nedenstående formular, og vi vil kontakte dig telefonisk inden for to hverdage.

Emne

Bemærk:

Når du har valgt emnet ”Oprettelse af lønkonto + kort og netbank”, er det ikke nødvendigt, at vi ringer dig op og hjælper dig i mål. Når du har udfyldt formularen nedenfor og trykket på "Send", bliver du sendt videre til MitID. Herefter kan du med det samme ansøge om en lønkonto hos os – i få, nemme trin.

Undlad venligst at skrive dit CPR-nummer eller andre personfølsomme informationer her.

Dine oplysninger

Hvilket tidsrum vil du helst kontaktes i?

Behandling af personoplysninger

Dine oplysninger behandles fortroligt. Vi indsamler og behandler kun personoplysninger til specifikke formål, og vi sletter oplysningerne igen, når vi ikke længere har et lovligt formål med at opbevare og behandle dem. Du kan læse mere om bankens behandling af personoplysninger her.

Du kan blive kunde online

Tak for din interesse for at blive kunde i Arbejdernes Landsbank.

Når du ønsker at oprette en lønkonto hos os, kan du ansøge om det online. Når du har sendt kontaktformularen, bliver du viderestillet til en side, hvor du kan logge ind med MitID. Herefter bliver du guidet gennem få trin, der sikrer, at vi har de korrekte oplysninger i din ansøgning om at blive kunde hos os.

Ved brug af MitID accepterer du, at vi må behandle dit CPR-nummer. Hvis du ikke har MitID, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf.: 38 48 48 48 – så hjælper vi dig.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privatlivspolitik og Servicevilkår gælder.