Rentefald og et boligmarked i fuld fart
2025 har været et travlt år på boligmarkedet. Nye tal viser, at der allerede er gennemført mere end 70.000 bolighandler i årets første ni måneder. Samtidig er renten på de toneangivende realkreditlån med fast rente faldet til 3,5 %. Det giver både nuværende og kommende boligejere en oplagt anledning til at se på deres boligfinansiering.
Flere handler og stigende priser
Boligsidens seneste opgørelse viser, at der i september 2025 blev handlet 8.874 boliger. Det er 13,7 % flere end i august 2025, og når der tages højde for sæsonudsving, svarer det til en stigning på 4,6 %.
Kigger man på tallene for de første tre kvartaler af 2025, er der i alt blevet handlet 70.495 boliger, hvilket svarer til en stigning på næsten 20 % sammenlignet med samme periode i 2024. Særligt handlerne med villaer og rækkehuse er steget, men også lejligheder og sommerhuse har haft medvind.
Fremgangen er båret af høj beskæftigelse, stigende lønninger og faldende renter, som har givet danskerne større købekraft. Samtidig betyder den høje aktivitet, at udbuddet af boliger er faldet, og at konkurrencen om de attraktive boliger er blevet skarpere.
For boligejerne er det positivt med stigende priser og voksende friværdi, hvor det for førstegangskøbere og boligsøgende kan være blevet vanskeligere at finde en bolig til den rigtige pris. Boligmarkedet er med andre ord i fuldt gear, men ikke uden udfordringer for dem, der gerne vil ind på markedet.
Hvad betyder rentefaldet for dig?
Den amerikanske centralbank har sænket renten, og det har også haft effekt på renten herhjemme. De fastforrentede lån er senest faldet fra 4 % til 3,5 %.
I følge vores privatøkonom, Brian Friis Helmer, er det et godt tidspunkt at se på sin finansiering.
Brian Friis Helmer, PrivatøkonomHvis du har et lån med fast rente på 5 % eller derover, kan det være en god idé at undersøge, om det kan betale sig at omlægge. Det kan betyde lavere månedlige ydelser og større afdrag på lånet.
Besparelsen skal dog altid ses i forhold til omkostningerne ved at omlægge lån, herunder kurstab og gebyrer. Som tommelfingerregel kan som regel betale sig at omlægge, hvis der er mindst 1,5 % forskel mellem den nuværende og den nye rente.
For boligkøbere er rentefaldet en positiv nyhed
En lavere rente betyder, at det i øjeblikket er billigere at finansiere et boligkøb, end det var for blot et halvt år siden og markant billigere end for tre år siden, hvor renten lå omkring 5 til 6 %.
Selvom boligpriserne samtidig er steget, er det samlede regnestykke for mange boligkøbere fortsat mere fordelagtigt end tidligere, fordi den lavere rente giver lavere månedlige udgifter, mens boligskatterne også er faldet mange steder i landet ved overgangen til de nye boligskatter. Det gør det lettere at få råd til den ønskede bolig eller bevare lidt mere luft i økonomien, selvom prisniveauet er højere. Det seneste år er huspriserne steget med omkring 6 %, mens ejerlejligheder er steget med omkring 13 %.
Få hjælp til at se på din boligfinansiering
Det nuværende rentefald og den høje aktivitet på boligmarkedet giver mange boligejere en oplagt anledning til at se på deres finansiering.
De stigende priser betyder, at friværdien i mange boliger er vokset, og for nogle kan det åbne nye muligheder, uanset om man overvejer at sælge, omlægge lån eller bruge friværdien til at styrke økonomien.
Er du allerede kunde hos Arbejdernes Landsbank?
Beregn en mulig omlægning af dit boliglån direkte i net- eller mobilbanken. Finder du beregningen interessant, vil vi anbefale, at du booker et møde med din rådgiver. Her kan I sammen se på, hvordan du kan få mest ud af de lave renter og den voksende friværdi.
Skal du først til at lære os at kende?
Vi hjælper dig gerne med at se på dine muligheder. Hos os får du en rådgiver, der tager sig tid til at forstå din situation og hjælper dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig og din hverdag.